Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [by], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, fordi han er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, og at tre ukendte personer fra Iran vil komme efter ham i Afghanistan. Ansøgeren har endelig henvist til den generelle situation i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har hørt, at Taliban halshugger folk, der er etniske hazaraer. Ansøgeren har videre oplyst, at hans far skyldte penge til nogle ukendte personer. Ansøgeren og hans mor er blevet opsøgt af ukendte personer på deres bopæl i Iran. Ansøgeren og hans mor er ligeledes blevet opsøgt af myndighederne på deres bopæl i Iran. Myndighederne fængslede ansøgeren i halvanden måned. Ansøgeren har endelig oplyst, at han frygter den generelle situation i Afghanistan, og at han ikke kender nogen i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren fremstod med tilstrækkelig modenhed til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål relevant og sammenhængende på en måde, der har vist, at han har forstået både de stillede spørgsmål og deres betydning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke har haft konflikter af nogen art i Afghanistan heller ikke på grund af sin etnicitet. Nævnet finder herefter, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv ikke kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har påberåbt sig de generelle forhold i Afghanistan samt den omstændighed, at han fra drenge på asylcentret har hørt, at Taleban dræber folk med hans etnicitet. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Afghanistan, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold herunder for mindreårige ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren, der er en rask ung mand, ikke har et netværk i Afghanistan, kan ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår det forhold, at ansøgeren har boet illegalt i Iran, og uanset om han der er blevet truet af tre ukendte personer, og uanset om han i anledning af sin fars gæld har været fængslet i en periode finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de pågældende ukendte personer vil have evne eller vilje til at opsøge ham i Afghanistan. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af sin flugt fra de iranske myndigheder har en konflikt med de iranske myndigheder, der er af en sådan karakter og intensitet, at de iranske myndigheder vil opsøge ham i Afghanistan. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/1/SHH
