Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i efteråret 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim af trosretning fra Khandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren – der under mødet i Flygtningenævnet har svaret relevant på stillede spørgsmål – er tilstrækkelig moden til, at gennemgå en asylsagsbehandling. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb fra Taliban. Taliban forfulgte hans broder, der flygtede, og tog hans fader. Ansøgeren blev herefter opsøgt af Taliban i en moske, da han gik i 4. klasse i Logar, hvorefter han med sin moder flygtede til familie i Kandahar. Han havde her ingen problemer med Taliban fra 4. til 9. klasse. Da han gik i 9. klasse blev han en dag på vej hjem fra skole standset af Taliban. To mænd kom ud af en mørk bil, tog fat i ansøgerens arm og sagde, at han skulle tage med dem. Det lykkedes ham at flygte hjem til sin bopæl. Efter episoden ophørte han med at gå i skole og opholdt sig hjemme. Dagen efter så hans moder den samme bil tæt ved bopælen, og den følgende dag så ansøgeren selv bilen fra bopælen. Han udrejste af Afghanistan få dage senere med hjælp fra en menneskesmugler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvor han blev standset af Taliban i Kandahar, hvad der blev sagt og om mændene i bilen løb efter ham hjem til bopælen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om forfølgelsen fra Taliban i Kandahar findes usandsynlig på flere punkter. Det findes således navnlig usandsynligt, at Taliban – der ifølge forklaringen udfoldede relativt ihærdige bestræbelser på at rekruttere ansøgeren og herunder blandt andet i flere dage observerede ansøgerens bopæl fra en bil – ikke henvendte sig på bopælen og bad ansøgeren komme med. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/89 / KIB
