Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var medstifter af firmaet […], som blev stiftet i [efteråret] 2013 i Kabul. Firmaets ejere var den ukra statsborger [A] (90 %) og ansøgeren (10 %). Firmaets første opgave var at bygge en dæmning i byen [B], hvor firmaet skulle hjælpe med elektricitet. Ansøgerens arbejde bestod i at rejse frem og tilbage mellem Kabul og [B] med henblik på at føre tilsyn med byggeriet. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren tilbageholdt af politiet, da han var på vej hjem fra [byen, B]. Mændene bad ansøgeren følge med hen til en politibil. På vej hen til politibilen fik ansøgeren noget for næsen, hvorefter han mistede bevidstheden. Da ansøgeren kom til bevidsthed igen, sad han i et mørkt rum. Han blev to gange pisket af to mænd fra Taliban med gummikabler, som udspurgte ham om hans arbejde, og som krævede, at han betalte en løsesum på 200.000 dollars. Ansøgeren var tilbageholdt [i omkring 9 dage], hvor han bestak en vagt 10.000 dollars for at hjælpe ham med at flygte. Han kom tilbage til sin bopæl tidligt om morgenen, hvor hans ægtefælle viste ham et brev fra Taliban, som hun havde modtaget dagen forinden. Senere samme morgen tog ansøgeren og familien hen til vennen, [C], som ansøgeren havde et samarbejde med vedrørende salg af biler. Senere samme dag tog ansøgeren og familien tilbage til deres bopæl med det formål at samle deres ting, da de havde besluttet at forlade bopælen. Ved midnatstid [dagen efter ansøgeren var sluppet fri i] 2014 hørte familien lyde fra husets have, hvorefter ansøgerens ægtefælle kiggede ud ad vinduet og så nogle personer. Ansøgeren åbnede vinduet og spurgte, hvem personerne var, hvorefter der blev skudt mod huset. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra huset via et vindue i soveværelset og komme tilbage til [vennen, C]. [Vennen, C] tog til familiens bopæl om morgenen efter skudepisoden, hvor han kunne konstatere, at bopælen var plomberet. Ansøgeren flygtede fra Afghanistan [få dage efter i] 2014. [Vennen, C] har [et par måneder senere i] 2014 anmeldt sagen til politiet, da han ikke har kunnet finde ansøgerens familie via folk i området. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at han har haft en vis rolle i et byggefirma, selvom hans indsigt i det konkrete projekt forekommer noget begrænset. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han skulle have været tilbageholdt af Taliban, idet forklaringen herom hverken fremstår troværdig eller selvoplevet. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om et så væsentligt forhold som i hvilket omfang, han er blevet afkrævet løsepenge. Han har tidligere under sagen forklaret, at han den sjette dag blev afkrævet 200.000 dollars i løsepenge af de to talebanere, han havde haft kontakt med i starten af tilbageholdelsen, mens han for nævnet har forklaret, at han kun så disse personer én gang, nemlig i starten af tilbageholdelsen i forbindelse med, at de udsatte ham for slag. Forespurgt igen til dette, har han fastholdt, at han kun så de pågældende én gang, og først da han er foreholdt sin tidligere forklaring, har han alene bekræftede, at han så personerne to gange. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han tog hele sin familie med tilbage til bopælen for at pakke, efter de ellers var kommet i sikkerhed, ikke fremstår overbevisende. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerens forklaring når spurgt ind til detaljer omkring tilbageholdelsen, ophold på bopælen, og om hvem han har haft kontakt med, har fremstået afglidende og upræcist. De af ansøgeren fremlagte dokumenter findes ikke at kunne ændre ved vurderingen. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han inden udrejsen har været i Talibans søgelys og dermed heller ikke, at han ved en tilbagevenden af den grund skulle være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Afgh/2016/8/STR
