Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim af trosretning fra Laqman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin fætter, idet denne ønskede at ægte ansøgeren og udsatte hende for trusler i forbindelse med, at hun blev forlovet og senere gift med sin ægtefælle. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter overgreb fra Islamisk Stat (IS), idet de straffer personer, der vender tilbage fra Europa. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hun personligt er blevet truet af sin fætter en til to gange i Afghanistan, samt at han har truet ansøgeren gennem hendes familie. Ansøgeren har oplyst, at han adskillige gange har ringet til hendes moder og fremsat trusler, samt at han har truet ansøgerens søster på deres bopæl, mens ansøgeren ikke var hjemme. Et flertal i Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende vedrørende sin konflikt med sin fætter, herunder om antallet af gange og steder, hvor hun angiveligt blev opsøgt og truet. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at fætteren opsøgte hende, før hun blev gift i hendes hjem i Afghanistan. Under nævnsbehandlingen har hun oplyst, at han opsøgte hendes hjem både før og efter, at hun blev gift, og at han personligt opsøgte hende, mens hun opholdt sig i Pakistan. Sidstnævnte har hun ikke tidligere oplyst, men tværtimod har hun forklaret til Udlændingestyrelsen, at han ikke opsøgte hende, mens hun var i Pakistan. Endvidere har hun forklaret udbyggende om fætterens forhold, idet hun først under nævnsbehandlingen har oplyst, at han har haft tilknytning til Taliban og nu formentlig har tilknytning til Daaish. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først indgav ansøgning om asyl otte måneder efter sin indrejse i Danmark, og efter hun havde modtaget afslag på familiesammenføring. Nævnet vurderer ikke, at ansøgeren vil være i risiko for overgreb fra IS som konsekvens af, at hun har opholdt sig i Danmark. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har haft konflikter eller kontakt med IS. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/7/MVI
