Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af den afghanske befolkning, idet han har lagt en video ud på Facebook, hvor han taler grimt om befolkningen. Til støtte for asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han deltog i en demonstration i [en dansk by] [primo] 2015 til fordel for den afghanske kvinde, […], som blev slået ihjel i Afghanistan, fordi hun skulle have brændt koranen. Under demonstrationen blev ansøgeren filmet, imens han læste en tale op. Talen indeholdt kritik af det afghanske folk, herunder i særdeleshed kritik af imamer, samt kritik af de personer, som slog […] ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at videoen af ham blev lagt op på Facebook, og at dette har medført, at ansøgerens forældres hus er blevet opsøgt, og at hans fader i den forbindelse er blevet udsat for fysiske overgreb. Ansøgerens farbroder kontaktede ansøgeren den [primo] 2015 og oplyste ham om dette. Farbroderen ved ikke, hvem der stod bag overfaldet. Personerne, som opsøgte familiens bopæl, krævede, at ansøgerens fader skulle udlevere ansøgeren til dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet eksponeret som følge af en videooptagelse af en tale, som han har holdt i forbindelse med en demonstration, og som han angiveligt har lagt ud på Facebook. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at han faktisk har lagt en video på Facebook. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at hans forældre skulle være opsøgt på deres bopæl i tidsrummet fra den [primo] 2015 til [primo] 2015. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens adresse ikke fremgik af Facebook, og på, at ansøgerens forklaring om, at forældrene var flyttet inden hans udrejse, har været meget usikker og svævende. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om farbroderens telefonopringning har været usikker og ukonkret, og at det alene beror på hans formodninger, hvem de personer, der angiveligt henvendte sig på forældrenes bopæl, var. Yderligere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke er fremkommet med oplysninger om, hvad der herefter er sket med hans forældre. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at det ikke skulle være muligt for ansøgeren at kontakte venner eller familiemedlemmer, herunder ægtefællens familiemedlemmer, og derved skaffe nærmere oplysninger. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om formålet med at få videoen optaget og baggrunden for hans senere beslutning om at lægge den på Facebook. Flygtningenævnet har i den forbindelse hæftet sig ved, at ansøgeren efter sin forklaring ikke har modtaget kritiske reaktioner på videoen via Facebook. Endelig kan Flygtningenævnet heller ikke se bort fra, at asylmotivet er opstået kort tid før, ansøgerens visumperiode udløb. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2016/36/ibl
