Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pastun og sunni muslim af trosretning fra […] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at Taliban flere gange har forsøgt at tvangshverve ham. Han så Taliban første gang, mens han var i marken med sin fader, og hvor faderen talte med nogle repræsentanter fra Taliban. Efterfølgende modtog familien et brev fra Taliban, hvoraf det fremgik, at Taliban ville have ansøgeren. En nat blev familien opsøgt af repræsentanter fra Taliban. I forbindelse hermed opstod der et skænderi mellem Taliban og ansøgerens fader. Repræsentanterne fra Taliban stak af, fordi der kom en bil, som stoppede foran familiens hus. Senere blev familien igen opsøgt af Taliban. Ansøgeren gemte sig i den forbindelse i en ovn, og Taliban fandt ham derfor ikke. Der foreligger endnu ikke en endelig afgørelse om ansøgerens alder. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren fremstod tilstrækkelig moden, og at han svarede relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring forekommer usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet en divergerende og upræcis forklaring om helt centrale forhold i forbindelse med sit asylmotiv. Ansøgeren har således først forklaret, at han hørte, at hans fader talte med Taliban på en mark, mens han siden har forklaret, at han alene så faderen tale med Taleban, men at han ikke hørte, hvad der blev sagt, ligesom han først har forklaret, at han stod sammen med sin far, mens denne en nat skændtes med Talibanere, der var kommet til familiens bopæl, mens han senere forklarede, at han vågnede ved skænderiet, men at han ikke så nogen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han gemte sig, da Taliban efterfølgende opsøgte hans hjem, herunder om det var i et værelse eller i en jordovn, ligesom han har forklaret divergerende om det brev, som familien modtog, herunder om han så det, fik læst det højt, eller om det bare blev refereret af hans far uden at han så det. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor mange gange Taliban opsøgte hans hjem og om, hvorvidt talebanerne truede hans familie samt om baggrunden for, at han stoppede med at gå i skole, herunder om dette havde med Taliban at gøre. Under nævnsmødet har ansøgeren udbygget sin forklaring med, at han gik ca. 4 år i koranskole, efter han gik ud af 3. klasse, og at de episoder, hvor Taleban opsøgte hans familie forud for disse ca. 4 år i koranskole. Nævnet finder, at ansøgeren ikke under nævnsmødet er fremkommet med en rimelig forklaring på divergenserne, og at disse ikke alene kan forklares ved ansøgerens manglende hukommelse om episoderne, herunder om rækkefølgen af episoderne. Flygtningenævnet bemærker, at det i relation til ansøgerens asylmotiv fremgår af baggrundsmateriale, herunder Landinfo, Temanotat Afghanistan af 8. april 2015, sikkerhetsrelaterte forhold, side 14, afsnit 4.4, at "Rekruttering skjer primært frivilligt på bakgrunn av hvad Taliban har å tilby, økonomisk og ideologiske. Samtidig vil det i en del områder med høy tilstedeværelse og kontroll av oprører være et stærkt struktuelt press for å bidra til Taliban, båe med husly, mat og soldater." Derudover fremgår det af landinfos notat af 16. oktober 2015, side 5, 2. afsnit, at "Taliban rekrutterer først og fremmest unge menn (16-18 år), hovedsagelig pasthunere, og motivasjion til rekruttering spenner fra ideologi til arbeidsløshet. Rekruttering er ikke preget af direkte vold eller tvang". Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/28/CEB
