afgh201627

Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Oprindeligt indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk tadjik og sunnimuslim fra […] i Kabuldistriktet, Afghanistan. Ansøgeren har overfor de danske myndigheder som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af faderens fætter, Fahim, eller af mænd fra dennes kriminelle gruppe, idet han har krænket Fahims ære. Ansøgeren har herom nærmere oplyst, at han efter sin faders død for omkring 10 år siden flyttede ind hos Fahim sammen med sin moder og lillebroder. Han har ingen søster. Hans broder hedder Sohail Azimi. Efter et par måneder begyndte Fahim at tage ansøgeren med til fester, hvor han skulle danse for mænd, og hvor han blev udsat for seksuelle tilnærmelser. Fra han var omkring 12 år voldtog Fahim ham regelmæssigt. Fahim lod også andre voldtage ansøgeren. Ansøgeren forsøgte sammen med sin moder og lillebroder at flygte fra Fahim omkring 2009, men de blev fundet af Fahims mænd og bragt tilbage. I forbindelse med, at Fahim i 2011 forsøgte at voldtage ansøgeren, kom hans moder ham til undsætning. Hun slog Fahim i hovedet med en skål. Fahim begyndte at bløde og besvimede. Ansøgeren ved ikke, om Fahim overlevede. De flygtede herefter illegalt til Iran. Ansøgeren mistede senere ved Tyrkiets kyst kontakten til sin moder og lillebroder, og ansøgeren sejlede alene til Grækenland. Via Østeuropa blev han kørt til Østrig, hvor han søgte asyl. Hans moder havde ellers fortalt ham, at han skulle forsøge at undgå Østrig, hvor Fahims brødre boede. Nogle måneder senere rejste han videre til Danmark, hvor han søgte om asyl i [vinteren] 2013. Efter at han havde fået at vide, at han formentlig ville blive returneret til Østrig, levede han skjult i Danmark, til han på ny søgte om asyl i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet meget divergerende forklaringer om sine familieforhold og sit asylmotiv til de østrigske og danske myndigheder. Til de østrigske myndigheder har ansøgeren således blandt andet forklaret, at han har en søster, at hans broder hedder Mohammed Sohail, at familien boede i […]-bydelen i Kabul, og at han gik i skole indtil 5. klasse. Familien, herunder ansøgerens fader, udrejste af Afghanistan i [efteråret] 2011 af frygt for familiemedlemmer til en person, som ansøgerens onkel havde dræbt. Faderen sagde, at de skulle til Østrig. Nævnet finder ikke, at ansøgeren troværdigt har redegjort for divergenserne. Det bemærkes herved, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren – som han har forklaret i Flygtningenævnet – i Østrig skulle have betroet sig til en mand allerede en uge efter, at de var mødtes, og herunder fortalte denne, at han var blevet voldtaget mange gange, når der henses til, at ansøgeren de gange, han har afgivet forklaring til Udlændingestyrelsen, ikke direkte har forklaret, at han er blevet voldtaget, samt at ansøgeren i Flygtningenævnet har oplyst, at han har meget svært ved at forklare herom. Ansøgerens forklaring om, at den pågældende mand detaljeret forklarede ansøgeren, hvad han skulle sige til de østrigske myndigheder for ikke at få asyl, forekommer endvidere ikke at være overbevisende, og det giver herunder efter nævnets opfattelse ikke mening, at ansøgeren i den forbindelse urigtigt skulle oplyse, at han har en søster samt forklare urigtigt om bopæls- og skoleforhold. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at der synes at være enkelte divergenser i forklaringerne, der er afgivet til Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2013 og [i sommeren] 2015. Ifølge den første forklaring fremstår det som om, at ansøgeren, der oplyste at være udrejst i [vinteren] 2012, alene var i Grækenland i fem til ti dage, samt at han har gået i koranskole i tre år. Ifølge den sidste forklaring har han været i Grækenland i omkring et halvt år, og han har kun gået i koranskole i et år. Efter en samlet vurdering har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort et beskyttelsesbehov, og nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at der er reel risiko for, at han bliver udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/27/LAP