Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, der er født i [sommeren] 2002, og er etnisk hazara fra landsbyen […] i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han som otte-årig med sin familie rejste til Iran, hvor han efter sin faders død i 2013/2014 boede med sine søskende hos sin farbroder. Ansøgeren ved ikke, hvorfor faderen besluttede, at de skulle forlade Afghanistan. Han har ikke længere kontakt med sin moder, der i Iran forlod ham og hans søskende. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter han krigen og at Taliban dræber hazaraer. Han har ikke familie eller netværk i Afghanistan, der kan beskytte ham herimod. Efter at han [i efteråret] 2015 er kommet til Danmark, har han foretaget undersøgelser vedrørende forskellige religioner. Han har på diverse hjemmesider læst, at der optræder slaveri i koranen, samt at drenge ifølge koranen skulle være mere værd end piger. Det mener han ikke kan være rigtigt. Han kan heller ikke støtte muslimernes voldsomme afstandstagen fra frafaldne. Da han afgav forklaring til Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 var han i tvivl om sin religiøse opfattelse. Han sagde til styrelsen, at han var shia-muslim. Nu betragter han sig ikke længere som muslim, men han tror stadig, at der findes en gud. Ansøgeren peger herved på, at han ellers ikke kan forstå, hvordan menneskene skulle være blevet skabt. Han mener ikke, at der er nogen, der kan vide noget om gud. Han er modstander af dem, der skriver bøger herom og drager fordel heraf. Han er ikke, som anført i sin advokats referat af samtale […] 2016, ateist. Han har ikke fortalt landsmænd i Danmark og Iran om sin nye religiøse opfattelse. En asylansøger-ven har kritiseret ham for ikke at bede, og de har herefter haft skænderier herom. Han har ikke skrevet på sin facebook-profil om sin religiøse opfattelse og han vil aldrig gøre noget sådan. Han frygter at blive afsløret i Afghanistan, og at han også af den grund vil blive udsat for forfølgelse. Et flertal i Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under nævnsmødet har udvist en tilstrækkelig modenhed til at gennemgå en asylbehandling, selvom han kun er 13 år. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, herunder vedrørende hans religiøse opfattelse. Et flertal i Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. De generelt vanskelige forhold i Afghanistan for unge hazaraer uden socialt netværk kan efter flertallets opfattelse ikke i sig selv begrunde, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er til stede. Vedrørende ansøgerens religiøsitet bemærker flertallet, at ansøgeren fremstår som søgende og interesseret i emnet. Ansøgeren har oplyst, at han ikke havde forladt islam [under samtalen i vinteren] 2015, og han har ikke kunnet beskrive nærmere, på hvilket tidspunkt han ikke længere betragtede sig som muslim. Efter flertallets opfattelse må ansøgerens religiøse synspunkter antages fortsat at være under udvikling, og det han har forklaret under nævnsmødet kan formentlig ikke betragtes som hans endelige standpunkt. Herefter – og idet ansøgeren ikke har oplyst, at han vil foretage nærmere beskrevne religiøse handlinger m.v. i Afghanistan, og idet ansøgeren ikke har givet udtryk for, at han agter at diskutere religiøse spørgsmål med nogen i Afghanistan – finder flertallet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort en velbegrundet frygt for, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive udsat for konkret, individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Ved denne vurdering er der taget hensyn til, at ansøgeren alene er 13 år, hvorfor beviskravene er mindre end for voksne ansøgere. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/26/LAP
