Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Kuchi-folket. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter Taliban, fordi de skærer halsen over på hazaraer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der har været krig mellem ansøgerens landsby, [A], og kuchi-folket. Landsbyens folk, inklusiv ansøgerens far, skulle beskytte landsbyen mod kuchi-folket. Da kuchi-folket kom til landsbyens i 1394 – svarende til 2015, døde en person ved navn [B] fra landsbyen. Der døde også nogle kuchi-folk. Ansøgerens far besluttede, at familien skulle udrejse fra landsbyen, fordi der ikke var sikkert. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandling, selvom han er mindreårig. Ansøgeren, der er 17 år gammel, har således under nævnsmødet besvaret de spørgsmål, der er blevet stillet til ham om hans baggrund og asylmotiv på en relevant og sammenhængende måde. Flygtningenævnets flertal lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at der i ansøgerens hjemområde gennem flere år har været konflikter mellem landsbyens beboere og kuchi-folket, og at konflikten eskalerede i 2015, hvor ansøgerens far sammen med andre mænd i landsbyen deltog i en væbnet konflikt, hvor der døde syv eller otte landsbyboere og otte eller ni kuchier, og hvor kuchierne vandt kontrollen over landsbyen, hvilket førte til at ansøgerens familie og flere andre familier måtte forlade landsbyen. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren på grund af farens konflikt vil være i risiko for overgreb fra kuchiernes side ved en tilbagevenden til sit hjemområde. Henset til, at ansøgeren i forbindelse med flugten blev skilt fra resten af familien, og at han ikke har et netværk i Afghanistan sammenholdt med at han er mindreårig, finder flertallet endelig, at det ikke er rimeligt eller relevant at henvise ham til et internt flugtalternativ et andet sted i Afghanistan herunder i Kabul. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2”. AFGH/2016/252/SEL