Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst første gang i 2010 og igen i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashto og sunni-muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taleban, lokalbefolkningen i landsbyen [A] samt de afghanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han ved sin genindrejse i Afghanistan i [sommeren] 2013 rejste til [byen A], hvor hans morbroder var flyttet til. Efter at have opsøgt morbroderen overnattede ansøgeren i en moske i [byen A], og ved et uheld satte han ild til strågulvet, da han tændte en olielampe for at få lys. Efter nogle minutter kom mullahen og landsbyens beboere til moskeen og slog ham og anklagede ham for at være vantro og for at have sat ild til moskeen med vilje. Ansøgeren blev tilbageholdt af landsbyens beboere, og dagen efter blev han hentet af personer fra Taleban, fordi hans farbroder var medlem af Taleban i [byen B]. Ansøgeren var tilbageholdt af Taleban i deres hovedkvarter i [byen B] i to dage, hvor han blev udsat for vold og anklaget for at være vantro. Ansøgerens farbroder og fætter sagde, at ansøgeren skulle have bombevest på, så han kunne komme i paradis. Efter to dages tilbageholdelse opstod der kamphandlinger mellem Taleban og de afghanske myndigheder ved hovedkvarteret i [byen B], hvor det lykkedes ansøgeren at flygte sammen med andre tilbageholdte unge mænd. Ansøgeren rejste herefter til Jalalabad for at opsøge sin søster, hvor han opholdt sig i tre til fire timer, hvorefter søsteren arrangerede ansøgerens udrejse af Afghanistan til Pakistan med hjælp fra en agent. Under opholdet hos agenten opsøgte ansøgerens søsters ægtefælle ansøgeren. Han oplyste, at de afghanske myndigheder ved to lejligheder i sommeren 2013 havde opsøgt søsteren og ægtefællens bopæl for at spørge efter ansøgeren, da de mistænkte ham for at samarbejde med Taleban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om asylmotivet er sammensat af en række tilfældighedsprægede hændelser over et kortvarigt tidsforløb. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare om detaljerne i forbindelse med disse hændelsesforløb. Flygtningenævnet har hæftet sig ved, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om, hvorledes hotelværten på det hotel, han tilfældigt valgte i Kabul, kunne have kendskab til hans familiesituation og hans morbroders nuværende bopæl. Endvidere er det ikke troværdigt, at mullahen og de øvrige landsbybeboere alene på grundlag af ansøgerens oplysninger om sin faders navn, kunne identificere ham som nevø til farbroderen, som angivelig nu er en magtfuld Talebanleder i en base beliggende mere end en times kørsel fra morbroderens landsby. Ansøgeren har ikke kunnet forklare detaljeret om, hvorledes branden i moskeen opstod, hvorledes den blev slukket, og hvorledes omstændighederne var i forbindelse med flugten fra Talebanbasen. Ansøgerens forklaring om, at myndighederne har ledt efter ham hos søsteren i Jalalabad, forekommer usandsynlig. Flygtningenævnet kan ikke lægge vægt på den video, som ansøgeren har fremlagt, idet oprindelsen heraf og dens opdukken i Danmark ikke har kunnet nærmere forklares. Herefter og efter en samlet vurdering, herunder at ansøgeren tidligere har søgt asyl i Danmark og fået afslag på grundlag af et asylmotiv, der ligeledes var knyttet til farbroderen, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som konstrueret til lejligheden. Da ansøgeren derfor ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/25/SLN
