Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shia-muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter hans svigerindes første mand [A], idet ansøgerens svigerinde og ansøgerens bror har haft et forhold til hinanden, mens svigerinden var gift med [A], og fordi ansøgeren og broren er flygtet sammen med svigerinden. Af samme årsag frygter ansøgeren, at han vil blive fængslet eller udsat for repressalier fra Taliban, som [A] arbejder med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han og hans bror mødte en pige i ansøgerens fars forretning. Pigen og ansøgerens bror begyndte at tale sammen. Omkring 1-2 uger senere kom pigen til forretningen igen. Ansøgerens bror fortalte, at han var forelsket i pigen. Den samme dag blev forretningen opsøgt af [A] og to af hans mænd, i hvilken forbindelse ansøgeren og dennes bror blev udsat for fysiske overgreb. Omkring 1-2 uger efter, da ansøgeren var på vej ind i forretningen, så han sin bror og [B] omfavne hinanden i butikken. En kvinde, som ligeledes var gift med [A], stod foran forretningen sagde, at hun ville fortælle dette til [A] og at de skulle straffes med døden. [B] sagde til ansøgeren og ansøgerens bror, at de skulle lukke forretningen, idet [A] ville slå dem ihjel, hvis han kom til forretningen. Herefter løb [B] efter kvinden. Ansøgeren og dennes bror til hjem og fortalte deres forældre, hvad der var hændt. Forældrene tog ansøgeren og dennes bror hen til naboen, hvor de efterfølgende tog hen til en af farens venner. På vejen til farens ven, hentede de [B] i en taxa ved moskeen, hvor de alle tog ophold i omkring 20 dage. Under dette ophold kom ansøgerens far på besøg, som fortalte, at [A] havde opsøgt ham og udsat ham for fysiske overgreb. Herefter udrejste ansøgeren, dennes bror og [B]. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring lagt vægt på, at ansøgeren var mindreårig, da han afgav forklaring til Udlændingestyrelsen den 1. december 2015 og den 7. juni 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende. Endvidere har ansøgeren, ansøgerens bror og svigerinde på væsentlige punkter forklaret indbyrdes divergerende. Ansøgeren har påberåbt sig samme asylmotiv som sin bror og svigerinde (sagsnr. 16/203191, 16/203192 og 16/203194). Flygtningenævnet har i disse sager tilsidesat ansøgerens bror og svigerindes forklaring om deres asylmotiv som konstrueret og utroværdig, og Flygtningenævnet henviser til begrundelsen herfor. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren dermed ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/244/MJM
