Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Tajik og shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fars halvbror [A], idet [A] har truet med at slå hele ansøgerens familie ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far var uvenner med farens halvbror, [A], på grund af en arv, som ansøgerens far havde fået af sin far. [En dag i sommeren] 2013 efter kl. 14 blev ansøgeren og hans bror, [B], bortført ved familiens tømmerbutik. De fik bind for øjnene og fik bundet deres hænder. De kom til et ukendt sted, og ansøgeren blev taget ud af bilen. Ansøgeren kunne høre sin bror råbe, mens han blev kørt videre. Ansøgeren blev lukket inde i et mørkt værelse, hvor der var en flaske vand og et stykke brød. Ansøgerens hænder blev bundet op, da han kom ind i værelset. Ansøgeren sad i værelset i otte dage og på den 8. dag kom politiet til stedet, og ansøgeren hørte larm udenfor, så han råbte og skreg, og døren til værelset blev sparket ind. Da politiet kom ind og fandt ansøgeren, var ansøgeren helt mundlam. Politiet tog ansøgeren med på politistationen, hvor han efterfølgende blev hentet af sin far. [A] ringede til ansøgerens far en til to dage efter, hvor [A] sagde, at han ikke ville slå ansøgerens bror, [B], ihjel. Ansøgerens far fik lov til at tale med [B], men da han talte med ham, hørte han, at [B] blev slået ihjel. Nogle dage herefter tog ansøgeren og familien fra deres hus og levede i skjul i 27 til 28 dage, hvorefter de udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har videre forklaret, at familien i 2008 blev udsat for indbrud, idet [A] og nogle andre var trængt ind i huset. [A] og de andre begyndte at slås med ansøgerens far, og der gik brand i ildstedet, og ansøgerens far fik brændt sin brystkasse. De slog også ansøgerens mor, og ansøgeren blev sparket på hagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv forekommer konstrueret, og at der på en række punkter er væsentlige divergenser i forhold til de forklaringer, der er afgivet af ansøgerens far. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren til sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2015 har forklaret, at [A] begik indbrud omkring et år, før han blev kidnappet. Ansøgerens far har derimod til sin samtale i Flygtningenævnet [i foråret] 2014 forklaret, at indbruddet skete i 2008. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til sin asylsamtale [i slutningen af] 2015 har forklaret, at han var tilbageholdt i otte dage og på ottendedagen kom politiet og reddede ham. Ansøgerens far har derimod til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2014 forklaret, at ansøgeren blev reddet af politiet to dage efter han blev kidnappet. Endelig har ansøgeren til asylsamtalen [i slutningen af] 2015 forklaret, at han blev hentet af hans far samme dag, som politiet havde reddet ham. Ansøgerens far har derimod til samtale med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2014 forklaret, at han hentede ansøgeren på politistationen dagen efter han blev reddet af politiet. Flygtningenævnet skal endvidere henvise til begrundelsen i nævnets samtidige afgørelse vedrørende ansøgerens mor. Oplysningerne om farens angivelige hukommelsessvækkelse kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. På den ovenfor anførte baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at lade indhente oplysninger hos politimyndighederne i Afghanistan i overensstemmelse med den begæring, som advokaten har fremsat herom [i foråret] 2016. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/124/SLH
