Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin første ægtefælle, [A’s], familie, fordi hun efter ægtefællens død har forladt svigerfamilien med børnene og fordi de frygter, at hun vil gøre krav på arv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at ansøgerens anden ægtefælle, [B], fætter, [C], vil udsætte hende for yderligere forfølgelse og overgreb. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev boende hos sin svigerfamilie, da [A] omkring 2011 afgik ved døden. Efter cirka et år begyndte svigerfamilien at behandle hende dårligt. Svigerfamilien var bange for, at hun ville kræve sin arv. Efter cirka to år forlod ansøgeren svigerfamilien, og ansøgeren og børnene flyttede ind hos ansøgerens morbror i Kabul. Hun frygtede svigerfamilien, der efterstræbte hende, dels på grund af børnene, dels fordi hun krævede sin arv. Mens hun boede i Kabul friede naboen [B] til hende. Han ønskede at gifte sig med hende, selv om hun var enke med tre børn og sunni-muslim. De blev gift i 2013. [B] stammede fra Grazni, hvor han havde jord og en bolig. De flyttede til Grazni, men da [B’s] slægtning, [C], fandt ud af, at hun havde været gift og havde tre børn og dermed var uren, og at hun var sunni-muslim, opstod der store problemer. [C] forlangte, at de skulle skilles og han var voldelig overfor [B], hvilket [B] forsøgte at anmelde til politiet. En aften [i sommeren] 2015 opsøgte [C] ansøgerens bopæl sammen med en gruppe mænd, og ansøgerens ægtefælle blev skudt og dræbt. Ansøgeren og de tre børn blev tvunget ind i en bil og kørt til en forladt ejendom. Her blev ansøgeren adskilt fra børnene og blev udsat for voldtægt to gange af flere af mændene. De sagde til hende, at de ville slå hende og de tre børn ihjel. En mand ved navn [D], der var [B’s] barndomsven, hjalp ansøgeren og hendes børn med at flygte fra boligen. Ansøgeren og børnene opholdt sig kortvarigt hos ansøgerens morbror i Kabul. De var der kun i den korte tid, det tog for morbroren at arrangere deres flugt. På grænsen mellem Iran og Tyrkiet mistede ansøgeren kontakten med sine tre børn. Hun har stadig ikke etableret kontakt med børnene og hun har ingen kontakt med morbroren i Kabul. Flygtningenævnet kan i al væsentlighed lægge ansøgerens forklaring om asylmotiver, idet ansøgeren har afgivet en konsistent og sammenhængende forklaring til grund. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun på grund af konflikter med [A’s] familie ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal finder, henset til årsagen til [C’s] drab på ægtefællen og de efterfølgende overgreb på ansøgeren, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun, såfremt hun vender tilbage til hjemlandet risikere at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnets flertal har ved vurderingen heraf tillige lagt vægt på, at ansøgeren er enke, og at hun ud over sin aldrende morbror ikke har et netværk, der vil kunne skærme hende overfor [C]. Der ses ikke at være grundlag for at meddele ansøgeren asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2016/237/SHH
