Nævnet omgjorde i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst første gang i 2000. Indrejst på ny i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er afghansk statsborger. Han indrejste sammen med sin stedmor og en række sted/halvsøskende som ni årig i 2000. Han havde herefter sin opvækst og skolegang i Danmark indtil hans stedfar i 2007, hvor han var 16 år, bragte ham til Pakistan. Udrejsen af Danmark var ikke i overensstemmelse med klagerens egen vilje. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sine bopælsforhold og levevilkår efter udrejsen af Danmark til grund. Klageren har herefter, vel i et par år, boet i hjemlandet, men dette har ikke været efter klagerens egen vilje, ligesom han under opholdet ikke har haft adgang til at bevæge frit eller haft adgang til ressourcer. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren kan anses for frivilligt at have taget bopæl i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 4. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsen afgørelse, således at den afghanske statsborger […] fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ” afgh2016/233/JOV
