Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara fra Afghanistan. Ansøgeren er født i Iran, og har opholdt sig der indtil udrejsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de generelle forhold i Afghanistan, fordi ansøgeren er etnisk hazara. Ansøgeren frygter af den grund at blive kidnappet af pashtogrupper, Islamisk Stat eller Taliban. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af sin ældre bror, som er meget religiøs, idet broderen har fået kendskab til, at ansøgeren ikke længere er troende muslim. Ansøgeren har slutteligt gjort gældende, at han står over for at ville konvertere til kristendommen, og at han af den grund ikke kan vende tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at det kan lægges til grund, at ansøgeren er etnisk hazara, og at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Afghanistan, uanset at han er født og opvokset i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring, der vedrører ansøgerens ændrede religiøse tilknytning, til grund, idet denne del af ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i sit asylskema, der er udfyldt [i vinteren] 2016 alene henvist til de generelle problemer for shia-muslimske hazaraer i Afghanistan. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han efter ankomsten til Danmark har fået interesse for kristendommen, og at han under opholdet i [Danmark] har modtaget undervisning i kristendommen, og at han har deltaget i én gudstjeneste. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han, mens han boede på asylcentret i […], deltog i en række møder i kirkeligt regi og flere gudstjenester, og han har fremlagt en udtalelse fra en præst, hvoraf fremgår, at ansøgeren har deltaget tre gange i forbindelse med et dåbsforberedelsesforløb. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han efter at være flyttet til asylcentret i […] ikke har deltaget i gudstjenester eller andre kirkelige aktiviteter. Ansøgeren har forklaret, at han kun har læst ganske lidt af biblen. Ansøgeren er ikke blevet døbt. Flygtningenævnet kan på denne baggrund, ikke lægge til grund, at ansøgeren ikke længere er shia-muslim. Ansøgerens forældre flygtede til Iran, før ansøgeren blev født. Der foreligger ingen oplysninger om, at familien på nuværende tidspunkt har konflikter med de afghanske myndigheder, politiske- eller religiøse grupperinger eller enkeltpersoner. Ansøgeren selv har ikke haft sådanne konflikter. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for hazaraer kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/228/JOL
