Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og muslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han ikke har nogen, der kan beskytte ham, og at han som følge heraf vil blive rekrutteret til eller slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han udrejste af Afghanistan sammen med sin mor og to brødre, da han var mellem 12 og 13 år. De kørte med en agent til Iran og videre til Tyrkiet, men ved grænsen mellem Iran og Tyrkiet blev ansøgeren væk fra de andre. Ansøgeren mødte herefter en ukendt mand, som tog ansøgeren med hjem til sig. Her blev ansøgeren holdt indespærret i mellem fem og seks år. Ansøgeren blev i perioden udsat for fysiske overgreb. I perioden skulle ansøgeren lave mad til andre personer, der nogle gange kom og opholdt sig i huset, inden de flygtede videre derfra. Ansøgeren forsøgte forgæves ved flere lejligheder at fortælle dem, at han var indespærret mod sin vilje. Efter mellem fem og seks år blev ansøgeren sat ind i en bil og kørt ud til et skovområde. Her blev ansøgeren efter nogle timer fundet af nogle afghanske flygtninge, som hjalp ham økonomisk med at udrejse. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren er efter Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets endelige afgørelse af […] 2016 en voksen mand på 20 år. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at lufthavnspersonalet i Afghanistan vil udlevere ham til hans far. Ansøgeren har ikke siden 2009 haft kontakt til sin far. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at ansøgerens far vil opsøge og dræbe ham ved en tilbagevenden til Afghanistan, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren vil være efterstræbt af Taliban. At ansøgeren i formentlig Tyrkiet er blevet udsat for overgreb, er ikke asylbegrundende i forhold til Afghanistan og medfører ikke forøget risiko for, at han i Afghanistan vil være i risiko for tilsvarende overgreb. Ansøgeren har halvsøskende, muligvis en moster, sin far og bedsteforældre i Afghanistan, hvorfor han ikke er uden netværk. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at dette isoleret set kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. At ansøgerens mor og mindreårige søskende [i efteråret] 2010 fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, kan ikke medføre et andet resultat. At Afghanistan muligt ikke vil modtage tvangsudsendte, er et udrejsespørgsmål, der ikke henhører under Flygtningenævnets kompetence. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2016/227/JOL
