Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og shia-muslim fra Afghanistan. Ansøgerens forældre flyttede fra Afghanistan til […] i Iran, hvor de siden har boet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter for sit liv grundet de generelle forhold i hjemlandet. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter Sepah-folkene, der er efter ham. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil få et dårligt liv i sit hjemland, idet han ikke har nogen bolig eller familie i Afghanistan og derfor ikke har noget at leve for i landet. Ansøgeren har aldrig selv været i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været anholdt i en uge på Sepah-basen, hvor betjentene dagligt tæskede ansøgeren. Efter at være blevet løsladt, fremsatte Sepah en falsk anklage mod ansøgeren, ifølge hvilken han havde haft euforiserende stoffer på sig, og ansøgeren fik herefter at vide, at han skulle i fængsel i seks år, eller at han som alternativ hertil tog til Syrien og deltog i krig i seks måneder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han er født og opvokset i Iran, og at hans forældre boede i Kabul for 30 år siden. Det lægges til grund, at ansøgeren ikke har nogen personlige konflikter i Afghanistan. Hverken den omstændighed, at ansøgeren er shia-muslim, eller at han ikke længere har familie i Afghanistan, kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren er en ung, rask og arbejdsdygtig mand. Idet oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i Afghanistan ikke kan føre til nogen ændret vurdering, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/224/JOL
