Nævnet meddelte i marts 2016 en mandlig statsborger fra Afghanistan afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 10, stk. 3. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er bortfaldet som følge af udvisning for bestandigt ved dom af [fra efteråret] 2014 afsagt af Retten i […], og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. [I december] 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for, at den pågældende kunne udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31, stk. 1 og 2. Klageren er etnisk pashtun og muslim fra Kunduz, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban. Klageren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet anført, at medlemmer af Taliban på et tidspunkt sendte et trusselsbrev til klagerens fader, hvori der stod, at faderen skulle indstille sit arbejde for de internationale styrker i landet og i stedet arbejde for Taliban. Som følge heraf flyttede familien fra landsbyen […] til byen Kunduz. På trods heraf blev klageren kidnappet fra familiens nye bopæl og tilbageholdt af Taliban i Helmand-provinsen. Klageren formåede at flygte en nat, hvor Taliban blev angrebet af de internationale styrker. Ved tilbagekomsten til bopælen erfarede klageren, at hans forældre og broder var blevet dræbt af Taliban. Herefter udrejste klageren af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger, som Udlændingestyrelsen, klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens fader har arbejdet som minerydder for de internationale styrker, at faderen, moderen og broderen som følge heraf er blevet dræbt af Taliban, og at familiens hus og jord er blevet konfiskeret af Taliban, hvorfor nævnet finder, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemområde fortsat vil være i konkret risiko for overgreb. Et flertal af Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Pakistan, at han kun har boet 4 år i Afghanistan, at han forlod Afghanistan i en alder af ca. 16 år, og at han ikke har familie i eller anden tilknytning til Afghanistan. Flertallet finder derfor ikke, at klageren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, hvorfor klageren ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Da klageren er udvist med indrejseforbud, kan han ikke meddeles opholdstilladelse, med mindre særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Klageren har ikke haft arbejde i Danmark og har ikke nær familiemæssig eller anden væsentlig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet har samtidig lagt vægt på, at klageren er dømt for voldtægt. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at klageren alligevel bør meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. § 7, stk. 2, jf. § 10, stk. 3. Klageren er herefter henvist til såkaldt tålt ophold her i landet, idet han ikke må udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1.” Afghanistan/2016/22/nin a
