Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim af trosretning fra Kunduz, i området Chauke Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, fordi han er bange for at blive dræbt, ligesom sin far. Ansøgeren har også henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin farbror og hans behandling af ansøgeren. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter situationen i Kunduz, fordi der er meget usikkerhed, og folk bliver slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for Taliban oplyst, at hans far arbejdede som politimand i Kunduz. På et tidspunkt udbrød der krig i Kunduz, og Taliban forsøgte at overtage byen. Efter krigen var forbi i Kunduz, og myndighederne igen havde overtaget kontrollen over byen, fik ansøgeren og hans familie besked om ansøgerens fars død i krigen. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for sin farbror oplyst, at ansøgeren, hans mor og hans bror flygtede hjem til ansøgerens fars halvbror i Kabul, fordi de ikke havde andre, der kunne tage sig af dem. Her boede ansøgeren sammen med sin mor og sin bror i omkring fire til fem måneder, inden ansøgeren udrejste fra Afghanistan. Ansøgerens farbror behandlede i starten ansøgeren, hans mor og hans bror godt, men efter et stykke tid ændrede han sin opførsel. Han begyndte at slå ansøgerens mor, og han sagde til ansøgeren, at ansøgeren skulle have et arbejde, fordi han ikke kunne forsørge hele familien. Når ansøgeren kom hjem fra arbejde med penge, tog ansøgerens farbror pengene fra ham. Ansøgeren fik heller ikke lov til at gå i skole af sin farbror. Ansøgerens farbror slog ansøgeren med sin håndflade eller med sit bælte. Han nægtede også ansøgeren, hans mor og hans bror mad i nogle dage. Efter noget tid hos ansøgerens farbror, besluttede ansøgerens mor, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring ikke har haft konflikter med Taliban, grupperinger eller personer i øvrigt i Afghanistan, og ansøgeren ved ikke, om hans familie har oplevet problemer, fordi hans far var politimand. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af Taliban, eller at han i øvrigt vil være i en konkret og individuel risiko for overgreb fra Taliban. Ansøgeren har om sin frygt for situationen i Kunduz henvist til, at der er meget usikkert i området, og Flygtningenævnet finder heller ikke, at dette forhold udgør en individuel og konkret asylbegrundende risiko for ansøgeren. For så vidt angår ansøgerens frygt for farbroderen, er der henvist til farbroderens voldelige adfærd overfor ansøgeren og hans mor. Flygtningenævnet anser ikke ansøgerens konflikt med farbroderen for at have en sådan karakter eller intensitet, der er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/217/KAA
