Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim af trosretning fra [B], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået af sin farbroder, idet farbroderen frygter, at ansøgeren vil slå ham ihjel som hævn for drabet på ansøgerens broder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans broder og fætter i starten af marts 2014 havde et skænderi, hvor fætteren bed broderen i fingeren, så knoglen brækkede. Ca. en uge efter skænderiet skød ansøgerens farbroder broderen, da broderen kom ud af moskeen efter fredagsbønnen. Ansøgerens broder afgik ved døden. Efterfølgende skød ansøgerens fætter efter ansøgerens fader. Ansøgerens fader blev ramt i foden. Ansøgeren flyttede herefter ind hos sin morbroder, hvor han boede 3-4 nætter, hvorefter han udrejste til Iran. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide af sin moder, at familiens hus er blevet beskudt fra farbroderens forladte hus. Morbroderen har efter den seneste samtale hos Udlændingestyrelsen telefonisk oplyst, at familien er flyttet fra lokalområdet til et ukendt sted. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er fundet tilstrækkelig moden til at gennemgå en almindelig asylprocedure. Ved vurderingen af det påberåbte asylmotiv må det tillægges vægt, at det alene er ansøgeren, som er udrejst, selvom hele familien ifølge ansøgerens oplysninger blev truet, ligesom familien efterfølgende var i stand til at opholde sig i landsbyen og hos morbroderen, der bor tæt på landsbyen. Farbroderen har ikke gjort alvor af sine trusler. Ansøgeren er ikke personligt blevet truet, og truslerne mod familien er alene blevet udtalt til tredjemænd. Ansøgerens antagelse af, at farbroderen efterfølgende har beskudt familiens hus er alene baseret på formodninger. Uanset at ansøgerens storebroder måtte være blevet slået ihjel i forbindelse med en episode ved landsbyens moské, kan Flygtningenævnet ikke lægge den af ansøgeren påberåbte konflikt til grund. Ansøgeren har forklaret upræcist om årsagen til konflikten, ligesom farbroderens reaktion forekommer usædvanlig og usandsynlig navnlig på baggrund af, at der ifølge ansøgerens egen forklaring hidtil havde været et godt forhold mellem familierne. Hertil kommer, at ansøgerens storebroder var den forurettede. Ansøgerens oplysninger om, at farbroderen var en magtfuld person i lokalområdet, stemmer ikke med, at politiet efter drabet på storebroderen ransagede farbroderens bopæl. Hertil kommer, at farbroderen og dennes familie ifølge ansøgerens egen forklaring forlod landsbyen og flyttede til et ukendt sted. Sammenfattende fremstår det påberåbte asylmotiv på denne baggrund konstrueret, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge asylmotivet, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. På baggrund af det ovenfor anførte kan der ikke lægges nogen vægt på det af ansøgeren for Flygtningenævnet fremlagte dokument. Der lægges herved videre vægt på det sene fremkomsttidspunkt. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/21/LOD
