Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra landsbyen […] i Nangarhar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, som leder efter ham og hans broder, ligesom Taliban har udbredt billeder af dem i hele landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans broder omkring halvandet til to år inden ansøgerens udrejse i 2015 overværede mordet på en fælles bekendt ved navn [A]. Nogle dage senere afleverede en ukendt person et trusselsbrev fra talibankommandanten [B] til ansøgerens fader. Det fremgik af trusselsbrevet, at kommandanten ville hævne sig på ansøgeren og hans broder for mordet på [A], som var kommandantens nevø. Et par dage senere flygtede ansøgerens broder, som sidenhen opnåede asyl i Danmark. Omkring tre dage efter broderens flugt, flygtede ansøgeren fra [landsbyen C] til [landsbyen D] sammen med sine forældre og sin lillebroder. Under sit ophold i [D] besøgte ansøgeren [C] tre gange. I forbindelse med det tredje besøg blev ansøgeren standset af Taliban, da han en sen eftermiddag var på vej i bil tilbage mod [D]. Ansøgeren blev beordret ud af bilen. Herefter blev han kørt til et talibankontrolleret hus omkring 30 minutters kørsel fra Jalalabad, hvor han blev tilbageholdt af Taliban. Efter fire til fem dage kom kommandanten og spurgte efter ansøgerens broder. Ansøgeren fik lussinger, da han ikke kunne besvare spørgsmålet. Kommandanten fremviste billeder af ansøgeren og hans broder, som kommandanten havde fra [A]s mobiltelefon. Kommandanten sagde i den forbindelse, at billeder af ansøgeren og hans broder var blevet fordelt i hele Afghanistan, hvorved kommandanten havde fundet frem til ansøgeren. En dag under tilbageholdelsen hørte ansøgeren skud. Han kunne videre høre ukendte personer råbe, at politiet kom, samt at folk flygtede fra huset. Døren til ansøgerens værelse stod åben, da han sædvanligvis var bevogtet af fem til syv personer. Ansøgeren opdagede, at vagterne var væk, og at hovedporten stod åben, hvorved det lykkedes ham at flygte fra huset. Ansøgeren var tilbageholdt af Taliban i omkring to til to og en halv måned. Ansøgeren levede herefter i skjul i 10-15 dage, hvorefter han forlod landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende i forhold til de oplysninger, som hans broder har oplyst til de danske myndigheder. Hans broder har således oplyst, at trusselsbrevet blev læst op af brødrenes fader, og i brevet var oplyst, at det var ansøgerens broder, der skulle udleveres til Taliban, hvorimod ansøgeren har oplyst, at [A] blev slået ihjel på grund af sladder, der var iværksat af ansøgeren og dennes broder. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens broder på intet tidspunkt i sin asylsag har nævnt, at ansøgeren også skulle være truet, samt at ansøgerens broder i det hele har gengivet brevets indhold i ental, som om truslen alene var rettet mod ham. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det var ansøgerens broder, der befandt sig i nærheden af det sted, hvor [A] blev slået ihjel, nemlig foran familiens forretning, og at ansøgeren ikke var i forretningen den pågældende dag. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren angiveligt tre gange rejste tilbage til [C], den ene gang ledsaget af sin moder, efter at familien angiveligt var flygtet fra [C] på grund af en konflikt med Taliban. Nævnet har endelig lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke er blevet identificeret af Taliban i [D], der ligger 20 kilometer fra [C]. Endelig lægger nævnet vægt på, at det må anses for bemærkelsesværdigt, at ansøgeren, som passager i en taxa, efter cirka halvandet års forløb, umiddelbart har kunnet identificeres og derefter tilbageholdes af Taliban, alene på baggrund af et foto. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv og dermed sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/205/mvln
