Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen [A] i Kunduz, Af-ghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til en klankonflikt. Han har videre henvist til, at han frygter at blive hvervet af Taliban, samt til at han frygter sin far, fordi han uden farens accept er flygtet fra Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han frygter [B]-klanen, idet hans farbror har slået mange personer fra denne klan ihjel. De sidste drab fandt sted for 7-8 år siden. Da ansøgeren var to år gammel, flygtede hele familien til Iran. Efter få år tog ansøgerens forældre tilbage til Kunduz i Afghanistan. På grund af klankonflikten blev ansøgeren hos sine to voksne brødre i Iran. Ansøgeren har stort set hvert år besøgt forældrene i Afghanistan. På grund af klankonflikten bevægede ansøgeren sig her kun ud, når han skulle i moskeen. Ansøgerens far forlangte, at ansøgeren skulle gå i moskeen, hvor ansøgeren ud over at deltage i bønnen, seks dage om ugen modtog koranundervisning. Mullahen støttede Taliban. Ansøgerens far er meget religiøs og støttede af den grund Taliban. Ingen af ansøgerens ældre brødre er blevet opfordret til at tilslutte sig Taliban. Efterhånden som ansøgeren nåede slutningen af puberteten, insisterede faren på, at ansøgeren overholdt sine religiøse pligter. Faren talte godt om Taliban, og det var ansøgeren indtryk, at faren ønskede, at ansøgeren skulle tilslutte sig Taliban for at udføre jihad. Ansøgeren frygter at blive presset til at tilslutte sig Taliban eller at blive tvangshvervet til Taliban. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter sin far, idet ansøgeren ikke har fulgt farens vilje, og idet ansøgerens far tidligere har udsat ansøgeren for trusler og fysiske overgreb. Det var ansøgerens mor, der arrangerede ansøgerens flugt, der er finansieret dels af ansøgerens brødre i Iran, dels med penge som ansøgeren selv har tjent i Iran. Ansøgeren flygtede sammen med tre fætre, herunder en morbrors søn. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren under mødet har svaret detaljeret og relevant på de stillede spørgsmål. Nævnet finder derfor, at ansøgeren har haft den tilstrækkelige modenhed. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren var 15 år gammel, da han forlod hjemlandet, og at det var ansøgerens mor, der tog initiativ til, at ansøgeren skulle flygte. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om klankonflikten til grund, men finder ikke, at konflikten har en sådan intensitet, at der er tale om asylbegrundende forhold. Ansøgeren er 16 år gammel og pashtun fra Kunduz. Efter baggrundsoplysningerne om Talibans tilstedeværelse i regionen forekommer det ikke usandsynligt, at der forekommer tvangsrekruttering af unge mænd, men nævnet finder ikke, at de generelle forhold medfører, at der alene af den grund kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Et flertal af Flygtningenævnet finder, at det på grundlag af ansøgerens forklaring må anses for sandsynliggjort, at ansøgerens far af religiøse grunde støttede Taliban, og at ansøgerens far ønskede, at ansøgeren tilsluttede sig Taliban. Nævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kunduz, i forhold til hvilket ansøgerens asylmotiv skal bedømmes, vil risikere, mod sin vilje at blive tvunget til at tilslutte sig Taliban. Det er tillagt betydning, at ansøgerens mor, der har været hans voksne omsorgsperson, har anbefalet ham at forlade Afghanistan og har planlagt rejsen. Under henvisning til, at ansøgeren er mindreårig, uden netværk og i øvrigt har boet i Iran i ho-vedparten af sit liv, finder nævnet ikke, at det er relevant eller rimeligt at henvise ansøgeren til at opnå beskyttelse andet sted i Afghanistan. Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2016/201/LAJ
