Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra Karabagh, Afghanistan. Ansøgeren har været medlem af Jamiat-partiet, hvor han til tider deltog i partiets møder, ligesom han fungerede som gruppeleder under kampe mod Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, som tidligere har tilbageholdt ansøgeren, og som stopper folk og dræber dem uden grund, ligesom han frygter at blive dræbt af kommandant [A], der også har tilbageholdt ansøgeren og har slået hans broder ihjel. Endelig frygter ansøgeren de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban fandt våben på ansøgerens bopæl, hvorefter de tilbageholdt ham og anklagede ham for at modarbejde dem. Han var herefter tilbageholdt i mere end halvandet år, hvor han blev udsat for tortur. I slutningen af 2001 eller begyndelsen af 2002 flygtede ansøgeren fra Taliban. Under ansøgerens tilbageholdelse af Taliban, blev hans broder slået ihjel af kommandant [A’s] folk. Efter ansøgeren var sluppet fri fra Taliban, blev han opsøgt af personer, der arbejdede for kommandant [A], som anklagede ansøgeren for at samarbejde med Taliban og sælge våben til dem. De tilbageholdt herefter ansøgeren i 5-6 dage, hvorefter det lykkedes ham at flygte fra basen og udrejse til Pakistan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har nogen familie i Afghanistan, og at han lider af hovedpine og sukkersyge. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaringer om asylmotiver til grund, idet forklaringen i hovedtræk har været konsistent. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konflikten med Taliban bemærkes, at ansøgeren blev tilbageholdt af Taliban fra 1998 frem til 2001. Tilbageholdelsen var begrundet i, at ansøgerens nu afdøde bror var kommandant, og at Taliban fandt våben på ansøgerens bopæl. Henset til, at konflikten ligger mere end 15 år tilbage i tid sammenholdt med de ændrede politiske omstændigheder i Afghanistan, finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at Taliban i dag fortsat skulle ønske at efterstræbe ansøgeren, der ikke selv har haft en fremtrædende rolle i kampen mod Taliban. Ansøgerens konflikt med kommandant [A] er afledt af en intern magtkamp mellem ansøgerens bror og [A]. Konflikten opstod forud for, at ansøgeren omkring 1998 blev tilbageholdt af Taliban, og ansøgerens bror blev dræbt af [A] i 1999-2000, mens ansøgeren stadig var tilbageholdt. Ansøgeren har aldrig personlig mødt [A], og det beror alene på hans formodning, at kommandanten fortsat efterstræber ham af frygt for, at ansøgeren vil hævne drabet på broren. Henset til, at også denne konflikt ligger langt tilbage i tid, og at ansøgeren ikke har været i Afghanistan siden 2004, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at kommandant [A] stadig i dag skulle ønske at efterstræbe ansøgeren. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” afgh/2016/20/ADP
