Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk seyed og shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Han har videre henvist til, at shia-muslimer bliver slået ihjel og chikaneret i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans landsby, [A], ofte blev udsat for angreb og selvmordsbombninger fra Taliban. Ansøgeren har forklaret, at byen skiftevis var under kontrol af myndighederne og Taliban. Herudover blev der dannet en gruppering ved navn [B], hvis opgave var at forsvare byen. På tidspunktet, hvor ansøgeren forlod Afghanistan, var det [B], der havde kontrol med landsbyen. Ansøgeren har ikke selv været en del af denne gruppering, men han har oplyst, at hvis man havde kontakt med [B], så risikerede man at blive slået ihjel af Taliban. Dette er sket for ansøgerens vens far, der blev skudt under et angreb fra Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at der var en konflikt mellem shia- og sunnimuslimer. Shia-muslimerne er i mindretal i ansøgerens landsby, hvor der samtidig boede nogle sunni-muslimer, som udsatte ansøgeren for chikane. Chikanen bestod i tilråb af skældsord mod ansøgeren. Ansøgeren har oplyst, at han har hørt, at shia-muslimer bliver halshugget andre steder i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usammenhængende, udetaljeret og uden indre logik. Ansøgeren har således ikke været i stand til at redegøre for grupperingen, [Bs], forhold. Han har ikke kunnet oplyse, hvor han kendte medlemmer af [B] fra eller disse medlemmers familienavne og øvrige forhold. Han har heller ikke kunnet redegøre nærmere for, hvorfor han selv skulle være i fare eller for den advarsel, som han angiveligt modtog fra sine venner. Ansøgeren har tillige påberåbt sig de generelle forhold i Afghanistan som asylmotiv. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Afghanistan, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold i ansøgerens hjemområde i Afghanistan ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillige lagt ansøgerens forklaring om, at han ikke har haft konkrete konflikter, herunder med myndigheder, [B] eller Taleban, til grund. For så vidt angår det forhold, at ansøgeren som shiamuslim er blevet råbt efter og mundtligt chikaneret af sunnimuslimer, finder Flygtningenævnet, at der er tale om enkeltstående hændelser, der ikke har et sådan omfang og en sådan karakter, at de kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/196/snd
