Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [bynavn], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har videre henvist til, at hans far er ludoman og har spillet ham væk som gevinst til en magtfuld person fra Taliban. Taliban ønskede muligvis at bruge ham i krigshandlinger eller som selvmordsbomber. Hans mor solgte sine smykker, så ansøgeren kunne udrejse. Ansøgeren frygter således Taliban, fordi han er udrejst, selvom han tilhører dem, ligesom han frygter sin far, idet faren vil slå ham ihjel, fordi han ikke har gjort sin pligt for at indfri farens spillegæld. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, fordi Taliban vil halshugge ham, idet han er etnisk hazara. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der er krig i Afghanistan, og at der ikke er sikkerhed i det område, som han boede i. På vejen til Iran blev hans agents varevogn stoppet af Taliban, som tilbageholdt alle shia-muslimerne fra varevognen. Under tilbageholdelsen blev de alle udsat for vold. Ansøgeren blev slået tre gange og fik frataget sin mobil og penge. Indledningsvist bemærkes, at nævnet ved vurderingen af sagen har taget højde for, at ansøgeren er analfabet, og at han formentlig er mindre mentalt udviklet i forhold til sin aldersgruppe. Nævnet har dog fundet, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, idet der herved er lagt vægt på, at han har været i stand til at besvare de stillede spørgsmål på en relevant og sammenhængende måde. Flygtningenævnet kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der drejer sig om, at han har en konflikt med sin far og Taliban, fordi hans far har tabt ham i forbindelse med kortspil med en højtstående Taliban officer. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen herom først er kommet frem i forbindelse med samtalen med advokaten forud for nævnsmødet, selvom det fremgår, at ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen flere gange blev spurgt ind til, om han havde yderligere oplysninger om sit asylmotiv. Det bemærkes videre, at ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen forklarede om andre generelle problemer i forhold til Taliban uden at nævne, at han selv konkret havde en konflikt. Nævnet har ved vurderingen af denne del af ansøgerens asylmotiv videre lagt vægt på, at han har forklaret divergerende med hensyn til, om det var ham selv, der af hans egne opsparede midler betalte for udrejsen, eller om det var hans mor, der betalte ved at sælge sine smykker og samle ind til udrejsen. Ansøgeren har endelig under mødet i nævnet udbygget forklaringen om denne del af sit asylmotiv yderligere i forhold til, hvad han har forklaret advokaten med hensyn til, at han via en ven, der også er udrejst, har hørt, at Taliban skulle have opsøgt hans familie og medtaget billeder af ham, og at Taleban derfor er i stand til genkende ham. Nævnet lægger derimod den del af ansøgerens forklaring til grund, der omhandler de generelle forhold i hans hjemby […] i Ghazni-provinsen. De generelt vanskelige forhold for unge hazaraer i Afghanistan kan imidlertid ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at nævnet har lagt til grund, at ansøgeren har et netværk i sin landsby, hvor hans forældre og søskende fortsat lever. Den omstændighed, at ansøgeren har fået frastjålet sine ting og udsat for vold fra Talibans side under rejsen, kan ikke føre til et ændret resultat. Det bemærkes, at det efter ansøgerens egen forklaring lægges til grund, at der var tale om et kriminelt forhold, der ikke kun var rettet mod ham, og at han ikke er sikker på, om forholdet overhoveder blev begået i Afghanistan. Endelig bemærkes, at den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for individuel og konkret forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/195/DH
