Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslin fra [landsbynavn], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive taget af Taliban enten på vej til sin landsby [landsbynavn] eller under sit ophold i landsbyen, idet han er etnisk hazara og shia-muslim. Han har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter det afghanske politi, idet han ikke har et nationalitetsbevis kaldet taskira, som han kan fremvise. Han har til støtte herfor oplyst, at der er mange sikkerhedsmæssige problemer i hans hjemområde, hvor Taliban er til stede. Taliban kan tilbageholde hazaraer, hvorefter de kræver løsepenge eller dræber dem. Indledningsvist tiltræder Flygtningenævnet vurderingen af, at ansøgeren, der 17 år gammel, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål relevant og sammenhængende på en måde, der har vist, at han har forstået både de stillede spørgsmål og deres betydning. Flygtningenævnet lægger ligesom som Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet lægger således til grund, at hverken ansøgeren eller hans nærmeste familie konkret har haft problemer med Taliban, ligesom Taliban aldrig har opsøgt hverken ham eller hans familie, eller på anden måde har udvist interesse for ham. De generelt vanskelige forhold for unge hazaraer i Afghanistan kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har et netværk i sin landsby, idet hans forældre og lillebror fortsat lever der. Allerede, fordi der ikke er grundlag for at antage, at Taliban skulle være blevet bekendt med, at ansøgeren har været udrejst, er det ikke sandsynliggjort, at Taleban af den grund vil anse ham for at være vantro og udsætte ham for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til landsbyen. Endelig bemærkes, at den omstændighed, at ansøgeren ikke har et taskira identifikationskort ikke kan føre til et andet resultat, idet ansøgeren ikke af den grund har haft problemer eller konflikter med hverken myndighederne eller Taleban. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos Temanotat: Tazkera, pass og andre id-dokumenter fra 20. oktober 2016, at det er forholdsvist enkelt at få udstedt et taskira. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for individuel og konkret forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/194/DH
