Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans far vil slå ham ihjel, fordi han rejste tilbage til Afghanistan uden farens accept. Ansøgeren frygter endvidere, at Taliban vil hverve ham, eller at de vil slå ham ihjel, fordi han har været i Europa. Ansøgeren har endelig henvist til, at han ikke kan tage ophold i Afghanistan, fordi han ikke har nogen familie der. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far blev gift med en ny kvinde efter, at ansøgerens mor afgik ved døden på grund af et hjerteanfald. Omkring fem til seks måneder senere ændrede faren adfærd over for ansøgeren. Han begyndte at udsætte ansøgeren for voldelige overgreb, hvor han slog ansøgeren, kastede ting efter ham og spærrede ham inde. Ansøgeren udrejste herefter af Iran og tog hen til sin søster i Afghanistan uden farens kendskab. Mens ansøgeren boede hos søsteren, gik han i moske for at læse koranen. En dag, mens han var i moskeen alene, kom der en ukendt mand, som spurgte, hvorfor ansøgeren sad alene og så trist ud. Derefter begyndte manden at tale om Taliban og foreslog, at han skulle tilslutte sig Taliban. Hertil svarede ansøgeren, at han ikke kunne lide Taliban og ikke ville tilslutte sig. Da ansøgeren afviste mandens forslag, blev manden vred. Ansøgeren sagde herefter til manden, at han skulle på toilettet og forlod derefter moskeen. Efterfølgende mødte ansøgeren en dreng fra moskeen, som fortalte, at manden havde spurgt efter ham. Manden opsøgte endvidere søsterens bopæl for at spørge efter ansøgeren, men ansøgeren var ikke hjemme. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren under mødet har svaret detaljeret og relevant på de stillede spørgsmål. Nævnet finder derfor, at ansøgeren har haft den tilstrækkelige modenhed. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt angår konflikterne med hans far. Særligt fordi der ikke er oplysninger om, at hans far har forsøgt at opsøge ham, efter han forlod hjemmet, finder Flygtningenævnet ikke, at dette har en intensitet, at det er asylbegrundende. Ansøgeren skal betragtes i forhold til Kunduz for så vidt angår konflikten med Taliban. Efter baggrundsoplysningerne om Talibans tilstedeværelse i regionen forekommer det ikke usandsynligt, at der forekommer tvangsrekruttering af unge mænd. Et flertal af Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet finder, at ansøgeren har forklaret stort set enslydende om konflikten under de to samtaler med styrelsen og under mødet i nævnet. Flertallet lægger således til grund, at han er blevet opsøgt af en person, som har forsøgt at hverve ham til Taliban, og at ansøgeren efterfølgende er forsøgt opsøgt. Flertallet tillægger ikke de få mindre divergenser betydning, idet der er lagt vægt på, at ansøgeren er mindreårig. Det er endvidere af samme grund tillagt betydning, at ansøgerens søster og morbror, der har været hans voksne omsorgspersoner, har anbefalet ham at forlade Afghanistan og har planlagt rejsen. Under henvisning til, at ansøgeren er mindreårig, uden netværk og i øvrigt har boet hovedparten af sit liv i Iran, finder nævnet ikke, at det er relevant eller rimeligt at henvise ansøgeren til at opnå beskyttelse andet sted i Afghanistan. Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2016/192/SLH
