afgh201619

Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger og medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2014.

Ansøgeren er etnisk hazara og muslim af trosretning fra [by] i, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hendes svigerfamilie vil slå hende. Hun har ligeledes henvist til, at hun ikke har et sted at bo i Afghanistan, fordi hun ikke er velkommen hos hverken sin egen familie eller svigerfamilie, som begge har behandlet hende dårligt. Hun frygter også ved en tilbagevenden til hjemlandet, at hendes fader vil slå hende ihjel eller gifte hende bort for at tjene penge. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun i hjemlandet frygter en mand ved navn [I] vil efterstræbe hende, hælde syre over hende, filme hende og offentliggøre filmen for at krænke hendes ære, idet hendes fader havde lovet hende bort til denne mand. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun i hjemlandet frygter at skulle leve uden sin ægtefælle, da hun ikke har andre i Afghanistan, som kan beskytte hende. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun som barn blev lovet væk til en mand ved navn [I]. I 2008 blev ansøgeren forlovet med sin ægtefælle, [...], og bryllupsfesten blev afholdt [i foråret] 2009, hvorefter hun flyttede ind hos sin svigerfamilie. Ægtefællen udrejste tre til fire måneder efter bryllupsfesten af frygt for [I]. Ansøgeren har hørt fra andre, at [I] vil hævne sig på hende ved at udsætte hende for overgreb, som han vil filme og offentliggøre, så hun vil miste sin ære. Ansøgeren oplevede, efter at hendes ægtefælle udrejste, at svigerfamilien chikanerede hende og udsatte hende for vold. Ansøgeren ønskede ikke at flytte hjem til sin egen familie, da hendes fader behandlede hende dårligt, fordi hun havde giftet sig med en anden mand end den, som faderen havde valgt. I 2010 valgte hun derfor at udrejse til Pakistan, hvilket var omkring tre måneder efter ægtefællens udrejse. I 2014 vendte ansøgeren tilbage til Afghanistan, hvor hun opholdt sig hos sin svigerfamilie i omkring tre måneder, hvorefter hun valgte at udrejse. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2015, at ansøgerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund. Ansøgeren har forklaret troværdigt og konsistent om de overgreb, der danner grundlag for ansøgerens udrejse af Afghanistan, og overgrebene fremstår selvoplevede. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgerens forældre og forældrene til [I], da ansøgeren var omkring fem år, var blevet enige om, at ansøgeren skulle giftes med [I]. Efter at ansøgeren imidlertid i 2009 havde indgået ægteskab med [med sin ægtefælle], blev hun gentagne gange udsat for vold fra sin svigerfamilie og fra sin egen familie. Hendes ægtefælle […] blev forsøgt bortført af [I], efter [ægtefællen] i øvrigt havde fået kastet syre på sit ansigt. Som følge af konflikterne måtte [ægtefællen] udrejse fra Afghanistan, og han er i 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren på grund af konflikterne og den udøvede vold var nødt til at udrejse af Afghanistan tre til fire måneder efter brylluppet med [ægtefællen]. Hun opholdt sig i Pakistan hos sin morbroder indtil 2014 og var nødt til at rejse tilbage til Afghanistan, efter at morbroderen var død. Herefter blev hun på ny udsat for gentagne overgreb i form af vold fra sin svigerfamilie, og hun blev truet med at blive slået ihjel, ligesom hun blev udsat for trusler om repressalier fra [I].  Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er kommet i et sådant modsætningsforhold til [I] og sin familie samt sin svigerfamilie, og at de overgreb som hun er blevet udsat for som følge af sit ægteskab med [ægtefællen] har haft et omfang og har været af en sådan intensiv karakter, at det kan begrunde asyl, og at det ikke kan antages, at hun vil kunne opnå den fornødne beskyttelse fra myndighederne. Ved vurderingen lægger Flygtningenævnet i øvrigt vægt på, at der i al væsentlighed er overensstemmelse med ansøgerens asylmotiv og det asylmotiv som [ægtefællen] har angivet, og som er lagt til grund for hans opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren har således sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i en reel og konkret risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger [ansøgeren] og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.  Afgh/2016/19/ LRN