Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren rejste som femårig til Pakistan med sin familie på grund af krigen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han som etnisk hazara risikerer forfølgelse fra Taliban, som betragter hazaraer som vantro. Ansøgeren har endvidere henvist til den generelle situation i Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret, at han med sin familie udrejste af Afghanistan, da han var fem år gammel. Han er tre gange, to gange i 2012 og en gang i 2013, blevet udvist fra Iran til Afghanistan og er ikke i den forbindelse blevet efterstræbt af Taliban. Det er omkring 15 år siden, ansøgerens far var ansat i militæret, og ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at hverken han eller hans familie har haft konkrete konflikter med Taliban eller andre. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De generelle forhold for hazaraer i Afghanistan er, om end vanskelige, ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er omfattet af udlændingelovens § 7. Ej heller de generelle forhold i Afghanistan er af en sådan karakter, at de er omfattet af udlændingelovens § 7. At ansøger ikke har mulighed for at etablere sig økonomisk i Afghanistan, er socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/182/MKT
