Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Khoien, Iran, men er statsborger i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er født og har boet i Iran, indtil hans forældre døde, hvorefter han som 7 årig sammen med sin lillebror flyttede til Afghanistan for at bo hos sin faster og hendes familie. Da fasteren døde, boede han sammen med fasterens mand. Fasterens mand tvang ansøgeren til at udføre hårdt arbejde og gav ham ikke lov til at gå i skole. Fasterens mand var også voldelig mod ansøgeren og hans bror og slog dem med flad hånd og sparkede dem, ligesom han gav ansøgeren slag med en træstok. Efter halvandet år flygtede ansøgeren og hans bror til Kabul, hvor de arbejdede som gadesælgere. I Kabul blev ansøgeren flere gange ugentligt chikaneret af Taliban, fordi han er etnisk hazara. Denne chikane bestod blandt andet i, at de truede ansøgeren med, at de ville slå ham ihjel. Efter et år i Kabul udrejste ansøgeren med sin bror til Iran, hvor han boede og arbejdede i fire år, før han udrejste. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han efter, at han kom til Danmark er konverteret til kristendommen, idet han er tilknyttet […] Frikirke, hvor han [sommeren] 2016 blev døbt Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om den del asylmotivet til grund, der omhandler konflikterne forud for udrejsen af Afghanistan. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgerens konflikt med fasterens mand har været af privatretlig karakter, og at den hverken har haft en karakter eller intensitet, der gør, at den er omfattet af udlændingelovens § 7. Konflikten må i øvrigt anses for at være afsluttet, idet den ligger mere end 5 ½ år tilbage i tid, og idet ansøgeren ikke i den mellemliggende tid har været opsøgt af onklen. Ansøgeren har endvidere ikke personlig haft konkrete konflikter med hverken myndighederne eller Taliban, idet de trusler, der blev fremsat mod ham på gaden i Kabul, blev fremsat af forskellige personer, uden at nogen af dem forsøgte at gøre alvor af truslerne. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Der er efter baggrundsoplysningerne heller ikke grundlag for at antage, at forholdene for shiamuslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få asyl. Om den del af asylmotivet, der omhandler ansøgerens konvertering til kristendommen, bemærker et flertal af nævnets medlemmer indledningsvist, at det først er under mødet i nævnet, at dette asylmotiv er påberåbt, og at der intet fremgår herom af advokatindlægget fra [efteråret] 2016, selvom ansøgeren ifølge oplysningerne fra […] Frikirke blev døbt [sommeren] 2016. Ansøgeren har forklaret, at han allerede, mens han opholdt sig i asyllejren i [by] overvejede at gå i kirke, men afstod herfra, fordi kirken lå for langt væk. Han har om baggrunden for, at han senere begyndte at gå i kirke forklaret, at han søgte ro og kærlighed, men han har ikke været stand til på overbevisende måde, at forklare, hvorfor det netop var kristendommen, han valgte for at opnå, det han søgte, fremfor en anden form for socialt fællesskab. Han har endvidere udvist et begrænset kendskab til kristendommen og har forklaret, at han ikke forud for dåben havde samtaler med præsten på tomandshånd. Han har heller ikke forklaret om, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil foretage religiøse handlinger eller diskutere religion eller på anden måde offentlig og åbent agter at leve som kristen. Efter en samlet vurdering finder flertallet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i individuel og konkret risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/177/THJ
