Nævnet meddelte i september 2016 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet stadfæstede [i] april 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke at meddele ansøgeren, der er etnisk ghazalbash fra Kabul, asyl. Som asylmotiv havde ansøgeren henvist til, at en magtfuld kommandant i 1993 havde slået hans far ihjel på grund af strid om jord. Nævnet lagde ansøgerens forklaring til grund men henviste til, at konflikten fandt sted for 19 år siden, og at ansøgeren siden havde opholdt sig i Iran uden at kræve familiens jord tilbage og ikke havde kendskab til det aktuelle ejerforhold. Efter genoptagelse på grund af oplysninger om, at ansøgeren, der tidligere havde været shia-muslim, var blevet døbt [i] oktober 2013, fastholdt Flygtningenævnet [i] februar 2014 sin tidligere afgørelse. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter det oplyste først var begyndt at interessere sig for kristendommen omkring august 2013, og det koncentrerede tidsforløb i en situation, hvor ansøgeren måtte være klar over, at han måtte påregne i nær fremtid at blive sendt tvangsmæssigt til Afghanistan. Nævnet henviste i øvrigt til, at ansøgeren under nævnsmødet havde forklaret i generelle vendinger om sit personlige forhold til kristendommen. I den genoptagne sag indgik tre erklæringer fra præster om ansøgerens deltagelse i kirkelige handlinger mv. [Senere i] februar 2014 indbragte ansøgeren sagen for FN’s Menneskerettighedskomité, hvor sagen fortsat verserer. Efter fremsendelse af yderligere syv udtalelser fra præster og kirker fra november 2015 samt uddrag af ansøgerens Facebook-profil med kristen tekst og billeder samt ni indlæg fra januar 2015, der fremtræder som værende truende mod ansøgeren, har Flygtningenævnet [i] maj 2016 på ny genoptaget sagen. Efterfølgende er fremlagt udtalelse […] september 2016 fra [en navngiven kirke i Danmark] og [senere i] september 2016 fra præst i Hillerød. Under nyt mundtligt møde i Flygtningenævnet [i] september 2016 har ansøgeren oplyst, at han begyndte at modtage undervisning i kristendommen allerede inden det første møde i Flygtningenævnet. Han var da også begyndt at læse Biblen og havde talt med andre på asylcentret om kristendommen. Han havde endvidere fortalt sin ægtefælle om kristendommen med den konsekvens, at deres forhold gik i stykker. Han har siden ikke kunnet se sine børn så ofte, som han ønsker. Efter det første møde i Flygtningenævnet gik han nogle måneder til dåbsforberedelse og kom i øvrigt i kirken. Han oprettede endvidere i 2013 en Facebook-profil med kristne tekster og billeder. Han har nu over 1.400 ’venner’ på Facebook. Hans Facebook-side er offentlig, da han bruger den til at missionere over for andre. Han har været med til at overbevise otte til ni asylansøgere, der herefter er konverteret til kristendommen. Hvis han vender tilbage til Afghanistan, vil han fortsætte med at missionere sin kristne tro, og han vil derfor blive slået ihjel. Ansøgeren har i de senere år fået adskillige mundtlige trusler på grund af sin udadvendte kristne tro, herunder senest fra to navngivne personer, hvoraf den ene er fra Kabul, og som for nyligt tvangsmæssigt er udsendt til Afghanistan. Ansøgeren har også modtaget trusler på sin Facebook-side. Han har efter råd fra sin præst slettet de fleste af truslerne, men har dog gemt en række trusler fra januar 2015, herunder fra [navngiven person], som er i familie med hans ægtefælles far. Ansøgeren havde forinden telefonisk talt med ægtefællens bror, der anførte, at familien i Afghanistan var bekendt med ansøgerens konversion, og at familien betragtede ham som en vantro kætter. Familien befinder sig blandt andet i Kabul. Flygtningenævnet har ved en flertalsbeslutning imødekommet ansøgerens begæring om vidneførelse af [navn på vidne]. Den pågældende har herefter i det væsentlige forklaret i overensstemmelse med det, ansøgeren har oplyst, herunder at de i flere år har haft et tæt personligt forhold og sammen deltaget i en række kirkelige sammenhænge. [Vidnet] var helt sikker på, at ansøgerens konversion er reel. Flygtningenævnet afviser indledningsvis, at det, som anført af ansøgerens advokat, skulle være bekymrende, at nævnet over for Justitsministeriet på det foreliggende grundlag [i] februar 2016 udtalte sig om bevisværdien af nye kirkelige erklæringer og indlæg på ansøgerens Facebook-side på et tidspunkt, hvor ansøgeren var forsvundet, og ikke kunne stilles opklarende spørgsmål. Da ansøgeren meldte sig, genoptog nævnet sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Udtalelsen kan ikke, som anført af ansøgerens advokat, give indtryk af, at sagen, der senere blev genoptaget [i] maj 2016, dermed allerede var afgjort på forhånd. Efter Flygtningenævnets opfattelse giver spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerens konversion er reel anledning til tvivl. På den ene side har ansøgerens forklaring om sit forhold til kristendommen indtil efteråret 2013 har været præget af en vis usikkerhed, og der kan herefter fortsat i overensstemmelse med det anførte i nævnets afgørelse [fra] februar 2014 rejses alvorlig tvivl om ansøgerens oprindelige motiv til at blive døbt. På den anden side har ansøgeren forklaret overbevisende om de mange kristne og kirkelige arrangementer, som han nu har deltaget i over en længere periode på omkring tre år, og de mange skriftlige erklæringer fra præster støtter denne del af ansøgerens forklaring. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet roligt og nøgternt har kunnet forklare konkret om sin personlige tro, og har herunder på rimelig måde kunnet besvare opfølgende spørgsmål herom. Han har tillige demonstreret en ikke ubetydelig generel viden om kristendommen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter at måtte lægge til grund, at ansøgeren på nuværende tidspunkt har en dybtfølt kristen livsopfattelse, og at han således nu må betragtes som værende reel konverteret til kristendommen, samt at han i Afghanistan i givet fald må antages at ville leve et åbent kristent liv og forsøge at hverve tilhængere for sin nye tro. Herefter, og henset til, at det må antages, at hans ægtefælles familie og mange andre muslimske afghanere må nu antages at være blevet bekendt med ansøgerens konversion, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risiko forfølgelse på grund af sin tro. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2016/176/NKE
