Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk […] og sunni-muslim fra Naserabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hun og hendes familie vil blive dræbt af personer i Afghanistan, formentlig fra Taliban, da hendes ægtefælle har nægtet at hjælpe disse personer. Ansøgers ægtefælle blev i 2015 ansat til at udføre [arbejde] på en militærkaserne, hvor han arbejdede i et års tid. En aften kom tre til fire personer til ansøgerens hjem og talte med hendes mand, der efterfølgende ikke havde det godt. Omkring to dage senere ringede mændene. Hun hørte sin mand sige i telefonen, at han ikke ville gøre det, de bad ham om. Han havde det meget dårligt efter samtalen. Da han den følgende dag – allerede midt på dagen, hvilket var meget usædvanligt – kom hjem, fortalte han, at de to ældste børn befandt sig et sikkert sted. Et par dage senere kom fire til fem mænd til familiens hjem, hvor de slog og sparkede hendes mand. En person holdt endvidere et gevær mod mandens hoved. De truede og råbte, at de ville slå både hendes mand og dennes familie ihjel. Han blødte fra næse, mund og hoved og havde knækket nogle tænder. De tilkaldte hendes farbrors søn. Hun hørte, at hendes mand fortalte farbrorens søn, at han af personerne var blevet bedt om at transportere sprængstoffer [...] ind på militærkasernen. To dage senere hentede farbrorens søn familien med henblik på udrejse af landet. Ved den tyrkiske grænse blev ansøgeren og børnene skilt fra hendes mand. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende, idet hun ikke under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [ultimo] 2015 har omtalt, at overfaldsmændene i forbindelse med den sidste episode før flugten fra Afghanistan var bevæbnet med et gevær, som blev holdt mod ansøgerens mands hoved. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hendes mand allerede dagen efter den første henvendelse fra personerne kom hjem midt på dagen og fortalte ansøgeren, at børnene nu befandt sig et sikkert sted, hvorimod hun til sin advokat og i Flygtningenævnet har forklaret, at han først kom hjem med denne oplysning flere dage efter den første henvendelse og først efter den telefonsamtale, der medførte, at han fik det meget dårligt. Flertallet har tillige lagt vægt på, at ansøgerens beskrivelse af begivenhedsforløbet på en række punkter fremstår så udeltaljeret, at asylmotivet ikke virker selvoplevet, men at ansøgeren på den anden side på nogle punkter er fremkommet med relativt konkrete oplysninger, f.eks. om navnet på hendes mands arbejdsplads, hvilket findes at afsvække troværdigheden af ansøgerens forklaring om, at hun kun fik få oplysninger og derfor ikke kan forklare om en række omstændigheder. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/174/DH
