Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shia-muslim fra Paktia-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Afghanistan ejede en forretning med salg af købmandsvarer i den ene del af forretningen og salg af olie og filtre i den anden del. I 2010 eller 2011 hjalp han NATO med at skifte olie på deres generatorer på en base. Kort tid efter modtog ansøgeren trusselsbreve fra Taliban, og kort tid herefter blev han ringet op og truet af Taliban. Dagen efter opkaldet flygtede ansøgeren til Mazar-e-Sharif, hvor han opholdt sig i omkring en måned. Under hans ophold i Mazar-e-Sharif modtog ansøgerens svigerfar to trusselsbreve. Ansøgeren udrejste af Afghanistan i 2012. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen er på flere centrale punkter divergerende og usandsynlig, og forklaringen om, at ansøgeren er efterstræbt af Taliban fremstår herefter konstrueret til lejligheden. Nævnet henviser blandt andet til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2013 har forklaret, at han samarbejdede med NATOs styrker, idet han var ude ved NATOs styrker, og udskifte olie til el-generatorer mange gange. Han har derimod under asylsamtalen [i foråret] 2016 forklaret, at han hjalp et amerikansk byggefirma med at skifte olie på deres generatorer. Han hjalp alene firmaet en gang, og han hørte aldrig fra firmaet igen. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at han skiftede olie på to generatorer, efter at han var blevet kørt til en base med NATO-styrker og afghanske soldater. Han hjalp med at skifte olie en gang om ugen i en måned. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer usandsynligt, at NATOs styrker skulle have henvendt sig til ansøgeren for at bede om hjælp til at skifte olie på generatorer i NATOs base. Der henvises herunder til, at ansøgeren ikke havde noget værksted, og at han alene solgte olie fra sin forretning. Ansøgeren har hertil i øvrigt på nævnets spørgsmål forklaret afglidende og usammenhængende om hvilken type olie og hvilke generatorer, der var tale om. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om antallet af de trusselsbreve, som han angiveligt har modtaget. Under oplysnings- og motivsamtalen i 2013 har han forklaret, at der var påklistret trusselsbreve på dørene til hans forretning. Han fik to trusselsbreve med nogle dages mellemrum. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at han modtog et trusselsbrev, der blev smidt ind under døren til butikken. Herudover har ansøgerens svigerfar modtaget to trusselsbreve. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han har modtaget i alt fem trusselsbreve. Der blev afleveret to trusselsbreve i hans forretning, og hans svigerfar modtog også to trusselsbreve. Ansøgeren har udbyggende forklaret, at han også modtog et trusselsbrev på sin bopæl. Børnene kom med det, da ansøgeren var hjemme, og ansøgeren rev brevet i stykker. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/169/adp
