Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af hans bror, idet ansøgerens far, bror, onkel og fætre er medlem af Taliban og Islamisk Stat og har sagt til ansøgeren, at han også skal tilslutte sig Taliban og Islamisk Stat. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far og bror var medlem af Taliban i omkring 6 år. I slutningen af deres medlemskab tvang ansøgerens far og bror ansøgeren til at tage med Taliban op i bjergene, hvor medlemmerne af Taliban skulle skydetræne. Ansøgerens far ville have, at ansøgeren også skulle skydetræne, men ansøgeren nægtede. Ansøgeren var i bjergene sammen med Taliban i to nætter. To uger efter ansøgeren havde været i bjergene hos Taliban tilsluttede ansøgerens far og bror sig Islamisk stat. En uge efter ansøgerens far og bror havde tilsluttet sig Islamisk Stat blev faren dræbt. Nogle dage efter farens død kom broren hjem og fortalte, at deres far var blevet skudt og dræbt i krig. Broren sagde til ansøgeren, at han skulle tilslutte sig Islamisk Stat, fordi de havde mistet faren. Ansøgeren nægtede at tilslutte sig, hvorfor broren gav ansøgeren to lussinger og sagde, at han ville hente ansøgeren om tre dage. To dage efter brorens besøg tog ansøgeren og hans ægtefælle over til ansøgerens svigerfar. Her gemte ansøgeren sig en nat, hvorefter han udrejste. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes, idet den på væsentlige punkter forekommer utroværdig og ikke selvoplevet. Ansøgeren har således blandt andet forklaret forskelligt om, hvorvidt han var blevet gift før eller efter, han blev tvunget med i bjergene, idet han så sent som under nævnsbehandlingen har forklaret modstridende herom. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans far efter at være gået over til Islamisk Stat selv søgte at hverve ansøgeren hertil, mens han for nævnet har forklaret, at han ikke mødte faren efter skiftet fra Taliban. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om tidsintervallerne mellem besøget i bjergene, farens død og samtalen med broren. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse i medfør af udlændingelovens, § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/168/THJ
