Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara, shia-muslim og afghansk statsborger. Ansøgeren er født i Isfahan i Iran og har aldrig boet i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den generelle situation for kvinder og frygter at blive voldtaget eller stenet. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hun aldrig har boet i Afghanistan, men hun har hørt, at kvinder bliver voldtaget og stenet. Hun vil gerne bo i Danmark, da hendes ægtefælle bor i Danmark. Hertil kommer, at ansøgeren er gravid. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun aldrig har været i Afghanistan, hvor hun er statsborger, og at hun ikke har nogen tilknytning til landet. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke har - og har ikke haft - nogen konflikter med myndigheder eller privatpersoner hverken i Iran eller Afghanistan, og hun har efter det oplyste uden problemer fået udstedt afghansk pas på ambassaden i Teheran. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at de generelt vanskelige forhold i hjemlandet, herunder forholdene for enlige kvinder og hazaraer, i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Det forhold, at ansøgeren er gravid i fjerde måned, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnets flertal finder således sammenfattende ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/163/col
