Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk qazelbash og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter at blive slået ihjel af en mujahedinleder ved navn […], da [mujahedinlederen] havde en konflikt med ansøgerens far. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans fars konflikt med [mujahedinlederen] opstod, fordi ansøgerens far arbejdede på en teknisk skole, hvor han hvert år inviterede tyskerne, der arbejdede samme sted, hjem til familien. En juleaften, da ansøger var omkring otte eller ni år, blev hans far skudt af [mujahedinlederen]s folk, men faren overlevede. I 1992 kom mujahedinerne til magten, og [mujahedinlederen] blev leder over det område, hvor ansøgers familie boede. Familien flygtede fra [området] til [et andet område] i Kabul og senere videre til Mazar-e Sharif og Maymana provinsen, før de et ukendt årstal kom til Pakistan. Familien rejste senere til Iran. I 2000 tog ansøgerens forældre tilbage til Afghanistan og hjembyen […] for at sælge deres hus, da familien havde svært ved at skaffe penge til at leve for i Iran. Da ansøgerens forældre i [medio] 2000 kom hjem til huset, hvor ansøgerens farbror nu boede, blev de angrebet af [mujahedinlederen]s folk, som slog dem begge og morbroren ihjel. [Mujahedinlederen] overtog herefter familiens hus og jord. I 2003 rejste ansøgeren til Sverige, fordi han ikke havde legalt ophold i Iran, og fordi han frygtede at blive tvunget til at rejse tilbage til Afghanistan af de iranske myndigheder. Ansøgeren boede i Sverige indtil 2013. De svenske udlændingemyndigheder har oplyst, at ansøger har fået afslag på asyl to gange. De har ikke angivet tidspunktet for første afslag. Ansøgeren søgte om asyl anden gang [primo] 2010. Ansøgeren fik afslag herpå den [primo] 2010 og appellerede. Den [primo] 2011 fik han afslag på sin appel, og den [ultimo] 2013 blev han udsendt fra Sverige til Afghanistan. Ansøgeren har forklaret, at han havde lovligt opholdsgrundlag i Sverige betinget af, at han havde arbejde. Det blev forlænget hvert tredje år. Da det slagteri, ansøgeren arbejdede på, gik konkurs, blev han udvist af Sverige. Omkring to måneder efter sin genindrejse i Afghanistan, blev ansøgeren opsøgt af to eller tre ukendte personer, som han formoder, var [mujahedinlederen]s folk. Ansøgeren havde lejet et værelse i et hus hos en mand i bydelen […] i Kabul. En nat bankede det på porten. Før husejeren åbnede porten, nåede ansøgeren at flygte op på taget og videre over muren og ud på gaden, hvorfra han løb væk. Personerne nåede at affyre tre til fire skud mod ham, da han var på taget, men de ramte ikke. Få dage efter flygtede ansøgeren til Herat, hvor han var i to uger, før han på ny udrejste af Afghanistan. Ansøger forsøgte at anmelde episoden til politiet i 3. distrikt, men politiet ville kun hjælpe ham, hvis han betalte 10.000 US dollars. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, da denne ikke fremstår troværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af asylmotivet til Udlændingestyrelsen og til de svenske udlændingemyndigheder i forbindelse med sin asylansøgning i Sverige i 2010/2011. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at hans far underviste i tysk på en teknisk skole i Afghanistan og inviterede de tyskere, der arbejdede der hjem for at fejre nytår. Det brød [mujahedinlederen] sig ikke om, og faderen blev udsat for et attentatforsøg. Da mujahedin kom til magten, og [mujahedinlederen] blev leder i familiens område, flygtede de til Iran i 1992. Ansøger har videre forklaret, at hans forældre tog tilbage til Afghanistan i 2000 for at sælge familien hus og blev dræbt af [mujahedinlederen]s folk, der opsøgte dem på bopælen. Til de svenske udlændingemyndigheder har ansøgeren ifølge protokol fra Migrationsverket af [primo] 2010 forklaret, at hans forældre blev dræbt i en massakre ca. 1996/1997, som blev udført af kommandant Asari. Ansøger har videre til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke siden sin udrejse fra Afghanistan i 1993/1994 har været tilbage før, han blev udsendt af de svenske myndigheder i 2013. Til de svenske udlændingemyndigheder har ansøgeren ifølge protokol fra Migrationsverket af [primo] 2010 forklaret, at han i 1999 i Kabul blev arresteret af hazarer tilhørende Mazarigruppen. Han blev fængslet i seks måneder og tvunget til at arbejde for dem, og han blev i den periode mishandlet. Han blev løsladt efter seks måneder og boede hos sin moster og kusine i Kabul frem til 2001, hvor han forlod landet. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at den forklaring, han afgav til de svenske udlændingemyndigheder var forkert og blev afgivet efter råd fra en fætter i Sverige. Flygtningenævnet finder ikke, at dette fremstår troværdigt også henset til, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklarede, at divergenserne mellem hans forklaring til de svenske og de danske udlændingemyndigheder skyldtes tolkeproblemer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at [mujahedinlederen]s klan havde overtaget familiens hus sammen med tusindvis af andre huse, og at han ikke har anført dette som et asylmotiv. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han ikke ved, hvad jordkonflikten gik ud på, og at der ikke er andre grunde til, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemland end den konflikt, som hans far havde med [mujahedinlederen], og som resulterede i, at [mujahedinlederen]s folk slog faderen ihjel. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynligt, at [mujahedinlederen] skulle have interesse i at efterstræbe ansøgeren henset til, at den påståede konflikt med ansøgerens fader, der var begrundet i faderens samarbejde med tyskere på dennes arbejdsplads, fandt sted forud for 1992, at konflikten havde ligget stille indtil 2000, og at faderen er død, ligesom det ikke findes sandsynligt, at [mujahedinlederen]s folk skulle have fundet frem til ansøgeren i Kabul kun omkring en måned efter, at ansøgeren var kommet tilbage til Afghanistan uden, at ansøgeren havde givet sig til kende på nogen måde. Flygtningenævnet finder hertil, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han i Sverige er registreret under navnet […] med fødselsår 1975. Ligesom det svækker hans troværdighed, at han først under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans søsters søn blev sendt retur til Afghanistan fra Finland omkring halvandet år før, ansøgeren selv kom tilbage til Afghanistan, og at han blev udsat for vold af [mujahedinlederen]s folk. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at ingen fra hans familie havde været tilbage i Afghanistan siden år 2000. Flygtningenævnet finder endeligt, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv er asylbegrundende, heller ikke for personer af ansøgerens etnicitet. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/162/col
