Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Helmand, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af nogle personer fra en lokal pashtun-familie, idet hans far som led i en konflikt dræbte to personer fra denne pashtun-familie, heriblandt en ung dreng. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af de afghanske myndigheder, idet en person fra pashtun-familien, der mistede deres barn, arbejder for myndighederne og har meldt ansøgerens familie til politiet, fordi ansøgerens far dræbte deres barn. Ligeledes har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt, idet etniske pashtunere med tilknytning til Taliban er fjendtlige over for etniske hazaraer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at en lokal pashtun-familie uden tilladelse overtog dele af ansøgerens families jord i […], Afghanistan, da ansøgeren var otte år gammel. Ansøgerens onkel konfronterede pashtun-familien herom, og han kom op at slås med to personer fra gruppen, hvorefter ansøgerens onkel blev skudt og dræbt. Ansøgeren ved ikke, hvornår dette skete. Efterfølgende opsøgte ansøgerens far pashtun-familien og skød og dræbte en ung pashtun-dreng og dennes onkel. Ansøgeren ved ligeledes ikke, hvornår dette skete. Samme aften flygtede ansøgerens familie til Iran. Ansøgeren var på dette tidspunkt otte år gammel, og han har ikke været i Afghanistan siden. Pashtun-familien, som ansøgerens familie havde en konflikt med, har på et ukendt tidspunkt anmeldt ansøgerens familie til de afghanske myndigheder som følge af drabene på medlemmerne af pashtun-familien. Da ansøgeren og hans familie befandt sig i Irak, fik de at vide af de iranske myndigheder, at de kunne få penge og en opholdstilladelse, hvis de tog til Syrien og deltog i krigen. Ansøgeren og hans far accepterede dette tilbud. Ansøgeren og hans far kørte derfor på et ukendt tidspunkt med bus til Syrien, hvor de blev adskilt. Ansøgerens far blev sendt i kamp, mens ansøgeren fik til opgave at køre mad og krigsmateriale frem til frontlinjen. Efter lidt under to måneder i Syrien fandt ansøgeren ud af, at hans far var blevet slået ihjel i kamp, hvorefter ansøgeren besluttede sig for at flygte fra Syrien. Efter Flygtningenævnets opfattelse kan de generelle forhold i Afghanistan for personer af hazara-herkomst ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund og finder efter det oplyste om konflikten med en pashtun-familie, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til lokalområdet i Afghanistan vil kunne risikere overgreb isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, medens betingelserne i § 7, stk. 1, ikke findes opfyldt. Imidlertid finder Flygtningenævnet, under hensyntagen til oplysningerne om ansøgerens alder og baggrund, at han som internt flugtalternativ vil kunne henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/157/SSM
