Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af de samme personer, som tidligere har udsat ham for fysiske overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Pakistan på et hotel blev opsøgt af tre ukendte personer, som spurgte efter nogle dokumenter. Ansøgeren var ikke bekendt med, hvorfor han blev opsøgt. De tre personer truede, slog og tog ansøgeren med til en kælder, hvor han blev udsat for tortur. På et tidspunkt lykkedes det ansøgeren at flygte via et toiletvindue. Ansøgeren har under nævnsmødet fremstået smerteplaget. Han har meget vanskeligt ved at gå og klager over smerter i benene, og det fremgår af de lægelige oplysninger i hans og broderens asylakter, at de begge lider af en blødersygdom. Flygtningenævnet må antage, at ansøgerens evne til at forklare sig i nogen grad er påvirket af hans helbredsmæssige tilstand. Ansøgerens forklaring om det hændelsesforløb, der udgør hans konflikt i Pakistan, har været fragmentarisk, og han har uanset, at han er spurgt ind til det under nævnsmødet, været ude af stand til at redegøre for deltaljer eller for at binde hændelsesforløbet sammen. Han har oplyst, at hans manglende hukommelse er årsagen hertil. Ansøgerens forklaring har på væsentlige punkter været usandsynlig og/eller ulogisk. Det drejer sig navnlig forklaringen om, at han har kunnet flygte via et toiletvindue med et brækket ben og gå til en by. Ligeledes er forklaringen om, at hans svigerfader bortgiftede datteren til ansøgeren i den situation, han var i, usandsynlig. Ansøgerens faders problemer ligger efter det oplyste i broderens asylakter tilbage til 2001/2002, og broderens asylretlige problemer ligger tidsmæssigt tilbage til ca. 2004. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren under de nævnte omstændigheder ikke har sandsynliggjort, at der er nogen sammenhæng mellem hans angivelige konflikter og faderens henholdsvis broderens asylretlige problemer. Ansøgeren har derfor heller ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Afgh/2016/155/STR
