Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, som har slået hans far og hans bror ihjel. Ansøgeren frygter endvidere at blive dræbt af Jamat Islamic i [by]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han arbejdede som automekaniker i [by], hvor han havde sit eget værksted. I værkstedet kom folk fra Jamat Islamic for at få lavet deres biler. Der var fire personer, som ofte kom. De hed [A], […], […] og […]. De betalte nogle gange ansøgeren godt, men andre gange tvang de ansøgeren til at arbejde gratis. Hvis ansøgeren bad om betaling, truede de ham. Ansøgeren har oplyst, at disse personer fra Jamat Islamic både havde kontakter hos myndighederne og Taliban. På et ukendt tidspunkt i 2013 eller 2014, da ansøgeren var i gang med at reparere en bil, kom de fire mænd ind på hans værksted og bad ansøgeren om at skifte dæk på deres biler med det samme. Ansøgeren nægtede, men blev derefter truet med en pistol, hvorefter han skiftede dækkene. Efterfølgende så ansøgeren, at der sad to små drenge på 8-9 år bagbundet inde i bilen. Han spurgte de fire mænd ind til de to drenge i bilen, hvorfor de fire mænd begyndte at sparke og slå ansøgeren, og de sagde, at han skulle holde mund. Omkring en time efter kom der en mand for at hente en bil, som ansøgeren tidligere havde repareret. Manden hed [B]. Han kunne se, at ansøgeren var kommet til skade, og han spurgte ansøgeren ind til det. Da [B] hørte, hvad der var sket, spurgte han ansøgeren, om han ville arbejde sammen med ham. [B] arbejdede for sikkerhedstjenesten, og han ville gerne have, at ansøgeren kom med oplysninger om personerne med tilknytning til Jamat Islamic. Ansøgeren indvilligede, hvorefter han udførte opgaven frivilligt og ulønnet. Efter ansøgeren havde arbejdet 8-9 måneder for [B], var han med til at afsløre en kælder, hvor folkene fra Jamat Islamic havde tilbageholdt børn, som de misbrugte. Ansøgeren afslørede kælderen, fordi han en dag var blevet kaldt ud for at reparere en af deres biler i nærheden af huset med kælderen. Ansøgeren så nogle børn komme ud af kælderen, hvorfor ansøgeren gik hen og kiggede ned i kælderen, hvor han så en masse andre børn. På et ukendt tidspunkt efter ansøgeren var begyndt at arbejde for [B], blev ansøgerens søn forsøgt kidnappet af [A]. Ansøgeren blev ringet op af sin nabo, som fortalte, at der stod en sort Lexus bil foran hans hus, og at der var en mand, der bankede på døren. Ansøgeren tænkte med det samme, at det var folkene fra Jamat Islamic, som ville forsøge at kidnappe ansøgerens søn, fordi de havde truet ansøgeren med det. Døren var låst, og ansøgerens nabo gik ud og sagde til [A], at der ikke var nogen hjemme, hvorefter han kørte igen. I foråret 2014 blev [B] slået ihjel af nogle lokale medlemmer af Jamat Islamic. De slog ham ihjel, fordi de havde fundet ud af, at [B] arbejdede for sikkerhedstjenesten, og at han forsøgte at afsløre dem. Ansøgeren nåede at arbejde for [B] i omkring et år. [B] var før hans død kommet i besiddelse af et videoklip fra kælderen, som han ville sende til den nationale tv-station. Ansøgerens bekendt, [C], som også var venner med [B] havde overværet drabet, og fortalte ansøgeren, at han ville være deres næste offer. Ansøgeren flyttede derfor dagen efter sammen med sin kone, forældre, bror og søn til [by], der ligger lidt udenfor Kunduz. Ansøgeren opholdt sig omkring 10 måneder i Kunduz, hvor han levede i skjul. Familien levede hovedsageligt af ansøgerens opsparing. I de 10 måneder blev ansøgeren ikke på noget tidspunkt kontaktet eller forsøgt opsøgt af folkene fra Jamat Islamic. Efter 10 måneder i Kunduz blev ansøgerens far og bror dræbt af Taliban. Taliban-medlemmer havde opsøgt familiens bopæl, fordi de ønskede at hverve ansøgerens bror. Ansøgerens far satte sig imod, og de blev derfor begge dræbt. Ansøgeren var ikke hjemme på tidspunktet for drabene, idet han var ude og reparere en bil for sin ven, […]. Ansøgeren blev ringet op af sin nabo, der fortalte, at ansøgerens far og bror var blevet slået ihjel. Ansøgeren tog hjem den efterfølgende morgen. Ansøgeren har oplyst, at Taliban havde kontaktet mindst 10 familier i området, for at de skulle give en søn til dem. Omkring halvanden måned efter drabene på ansøgerens far og bror udrejste ansøgeren legalt af Afghanistan på sit nationalitetspas med et iransk visum med fly til Teheran. Ansøgeren har efter sin udrejse ikke haft kontakt til sin familie, idet hans kone ikke har en mobiltelefon, og de lever i skjul. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, udbyggende og modstridende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om en række væsentlige forhold vedrørende Jamat Islamic. Til asylsamtalen [foråret 2016] har ansøgeren forklaret bl.a., at [A] fra Jamat Islamic forsøgte at kidnappe ansøgerens barn, og at folkene fra Jamat Islamic ofte truede ansøgeren med kidnapning af sin kone eller sit barn. Endvidere har ansøgeren forklaret, at lokale befalingsmænd fra Jamat Islamic truede ham med en pistol, da han nægtede at skifte dæk på deres biler, og at han har været med til at afsløre en kælder, hvor nogle børn blev holdt fanget. Disse forhold har ansøgeren ikke forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen [vinteren 2015]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold vedrørende [A], herunder hvornår ansøgeren fik kendskab til, at [A] arbejdede for sikkerhedstjenesten, hvornår [A] foreslog, at ansøgeren skulle arbejde for ham, hvornår ansøgeren begyndte at arbejde for [A], og hvornår [A] blev dræbt. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han har haft en konkret konflikt med Taliban eller gruppen Jamat Islamic. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/154/THJ
