Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at Taleban vil slå ham ihjel, da han angav sin nabo, [A], til den afghanske sikkerhedstjeneste. [A] havde planer om at slå politikeren [M] ihjel, som ansøgeren var livvagt for. [A] fortalte ansøgeren, at han var kritisk overfor [M] og regeringen, og mente, at de skulle dø ved jihad. Ansøgeren var uenig med [A], og fik følelsen af, at [A], som vidste, at ansøgeren var livvagt for [M], søgte at omvende ansøgeren til at kæmpe for [A’s] sag. Ansøgeren lagde endvidere mærke til, at mænd, som så ud som om, at de havde tilknytning til Taleban, flere gange besøgte [A’s] hus. Ansøgeren talte over en periode yderligere seks til syv gange med [A], hvor [A] forsøgte at omvende ansøgeren. En dag da ansøgeren holdt udkig ved [M’s] bolig, så han fra et kontroltårn [A], der sammen med en anden person gik ud af en kiosk, som lå lige ved [M’s] bopæl. Ansøgeren orienterede med det samme dette til sin chef, [MA], og fortalte, alt hvad han vidste om [A]. [MA] gik videre til sikkerhedstjenesten med oplysningerne. Ansøgeren fik efterfølgende at vide af [MA], at sikkerhedstjenesten havde anholdt [A] og flere andre talebanere. [MA] anbefalede ansøgeren at få ansøgerens familie væk fra deres bopæl og i sikkerhed, hvilket ansøgeren fik sin bror til at gøre med det samme. To aftener senere blev ansøgerens bolig ransaget af Taleban. Ansøgerens lejer var hjemme og blev slået og truet med en pistol. Taleban tog en mappe med familiens id-dokumenter og billeder, samt en bærbar og et kamera. Et par dage senere modtog ansøgeren det første trusselsopkald fra Taleban. Ansøgeren var på arbejde da han fik opkaldet. Han havde været på arbejde, siden han fik at vide, at [A] var blevet anholdt. Ansøgeren tog derefter hjem. Ansøgeren modtog det andet trusselsopkald dagen efter, og den tredje gang, ansøgeren modtog et opkald fra et ukendt nummer, svarede han ikke på opkaldet. Ansøgeren tog tilbage på arbejde, hvor han orienterede [MA] og [M] om indbruddet og opkaldene. [M] rådede ansøgeren til at forlade Afghanistan. Ansøgeren forlod Afghanistan den efterfølgende dag, [i foråret 2015]. Den efterfølgende måned rejste ansøgerens familie til Pakistan, hvor de stadig befinder sig. Ansøgerens brors forretning blev senere opsøgt af Taleban. Ansøgerens bror var ikke til stede, da det skete. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at ansøgeren har arbejdet som almindelig vagt for [M]. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet som livvagt eller bodyguard, hvilket heller ikke stemmer overens med ansøgerens beskrivelse af sin jobfunktion. Flygtningenævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, herunder konflikten med Taleban, til grund, da ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig, utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren gennem 5 år har kunnet holde oplysningen om sit arbejde skjult for [A], idet ansøgeren opgav at arbejde i broderens forretning. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at [A] gennem mange år var en nær ven af familien, og at [A] kom ganske ofte i broderens forretning, samtidig med at ansøgerens job som vagt krævede, at ansøgeren var væk fra hjemmet 45 dage ad gangen, hvorefter han havde 15 dage fri. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren arbejdede som vagt for [M], uden at ansøgeren fandt anledning til at rapportere til sine foresatte om [A’s] udtalelser og handlinger, før ansøgeren observerede [A] tæt på [M’s] bopæl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at [A] i tiden efter kondolenceceremonien fremkom med regeringsfjendtlige udtalelser og forsøgte at påvirke ansøgeren, så ansøgeren vendte sig mod [M] og regeringen, hvilket i sig selv burde have givet anledning til at rapportere [A]. Endvidere observerede ansøgeren flere gange Taleban-lignende folk på [A’s] bopæl, uden at dette gav ansøgeren anledning til at rapportere [A]. Endelig fik ansøgeren oplyst af personen [A], at [A] var involveret i Taleban, og at [A] transporterede våben og sprængstoffer for Taleban, hvilket fortsat ikke gav ansøgeren anledning til at rapportere [A]. Det forekommer derudover påfaldende, at ansøgeren ikke straks oplyste sin arbejdsgiver om Talebans ransagning af ansøgerens hjem og den første telefoniske trussel, men at ansøgeren i stedet tog fri fra arbejde med henvisning til familieproblemer. Det forekommer ligeledes påfaldende, at ansøgeren flyttede sin familie af frygt for, at Taleban ville opsøge ansøgerens hjem, uden at ansøgeren fjernede andet fra hjemmet, herunder personlige dokumenter. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at det ligeledes forekommer usandsynligt, at ansøgeren skulle have haft billeder fra sit arbejde liggende i hjemmet. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at myndighederne ventede ca. 3 måneder med at pågribe [A], efter at ansøgeren havde fortalt sin arbejdsgiver, hvad han vidste om [A]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om personen [Z]. Til asylsamtalen [vinteren 2016] har ansøgeren forklaret, at [Z] var [A’s] ven. Da det under nævnsmødet blev påpeget, at det forekommer mindre sandsynligt, at en ven af [A] skulle have betroet sig til ansøgeren med så belastende oplysninger om [A], har ansøgeren forklaret, at [Z] også var ansøgerens ven. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/151/NFF
