Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara, shia muslim af trosretning og født i [en landsby] i Afghanistan. Ansøgeren boede i Varamin i Iran i 3 år før sin udrejse til Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taleban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun ikke har familie i Afghanistan og derved ikke har et sted at tage ophold, ligesom hun ikke har en forsørger. Forud for udrejsen til Iran boede ansøgeren gennem flere år i Kabul med en søn og en datter, men de udrejste sammen med ansøgeren til Iran. Ansøgerens søn var narkoman, og ansøgeren håbede, at han ville få det bedre i Iran. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun som enlig kvinde ikke kan opholde sig alene i det offentlige rom i Afghanistan, da Taliban af denne årsag muligvis vil dræbe hende. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at de oplyste forhold kan begrunde opholdstilladelse efter asylreglerne. Flygtningenævnet bemærker herved, at det fremgår af ansøgerens egen forklaring, at hun ikke har haft konkrete problemer med myndighederne eller enkeltpersoner eller grupperinger i Afghanistan. De generelle forhold i Afghanistan for enlige kvinder uden netværk findes ikke i sig selv at være asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/149/KAA
