Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [en landsby] i Maidan Wardak-provinsen, Afghanistan. Han har opholdt sig i Iran, fra han var 10 år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han udrejste med sin familie af Afghanistan, da han var 10 år gammel, idet de frygtede Taliban, som er efter etniske hazaraer og shia-muslimer. Under udrejsen blev faren bortført af ukendte personer fra Taliban, og familien har ikke hørt fra ham siden. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der nu er 17 år, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, der viste, at han forstod svarenes betydning. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at han under opholdet i Iran har været i stand til at lære sig et nyt sprog og udtrykke sig skriftligt på dette sprog samt skaffe sig læreplads og arbejde som skrædder. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet vurderer imidlertid, at de årsager, som ansøgeren har anført som begrundelse for at søge asyl, ikke sandsynliggør, at han på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller på grund af sine politiske anskuelser er i konkret risiko for at blive individuelt forfulgt i sit hjemland Afghanistan, eller at han i hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ansøgeren har således ikke kunnet redegøre nærmere for omstændighederne ved og baggrunden for, at hans far skulle være blevet taget af nogle ukendte personer fra Taliban, da ansøgeren som ca. 10-årig sammen med sin far og sin øvrige familie rejste fra Afghanistan til Iran. Herudover har ansøgeren henvist til, at han som shia-muslim og hazara vil blive dræbt af Taliban, hvis de fanger ham. Ansøgeren tror dog ikke, at Taliban ved, hvem ansøgeren er. Ansøgeren mener desuden ikke, at han på noget tidspunkt under sin opvækst i Afghanistan har haft kontakt med Taliban eller har haft problemer på grund af, at han er shia-muslim eller hazara. Han har heller ikke haft problemer med myndighederne, med privatpersoner eller andre grupperinger i Afghanistan. Han har ikke kendskab til, at hans familie i Afghanistan skulle have personlige konflikter i Afghanistan, eller at nogen skulle have opsøgt familien i Afghanistan, for at lede efter ansøgeren og hans familie, efter at de udrejste. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/148/ADP
