Nævnet meddelte i juli 2016 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i år 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtu og sunni muslim af trosretning fra [en landsby] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har været imam i hans landsby i Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt, idet der tidligere har været angreb på ansøgeren og hans familie, og trusler mod ansøgerens liv mange gange. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har arbejdet som pigeskoleleder, ældrerådsrepræsentant og imam i sin landsby. Ansøgeren modtog første gang en henvendelse fra Taliban cirka et år før han kom til Danmark [ i foråret 2015]. De kontaktede ansøgeren telefonisk, og ansøgeren kendte ikke personen der ringede. I alt ringede Taliban cirka 250-300 gange til ansøgeren, frem til hans udrejse fra Afghanistan [foråret 2015]. De fortalte ansøgeren, at han skulle stoppe med sine hverv, og efterfølgende truede de med at slå ham ihjel, hvis han ikke gjorde det. I 2014 kom der også personer fra Taliban hjem til ansøgeren. De fortalte, at de var sendt af Talibans distriktsguvenør. De truede ansøgeren og hans familie på livet. [Vinteren 2105], var ansøgeren på vej til en anden landsby for at udføre en begravelsesceremoni, da han blev ringet op af en af sine venner, som er lærer på en anden skole. Han fortalte ansøgeren, at Taliban havde besluttet at dræbe ham til denne ceremoni. Ansøgeren begyndte efterfølgende at overnatte hos bekendte, i stedet for at opholde sig på sin egen bopæl. [Foråret 2015] blev ansøgeren familie angrebet af Taliban på deres bopæl. Tre personer kom ind i deres hus. Ansøgerens ældste søn fik brækket armen og ansøgerens gravide kone blev overfaldet så voldsomt, at hun efterfølgende mistede barnet. Ansøgeren kom hjem tidligt om morgenen [dagen efter], og fandt ud af, hvad der var sket. Ansøgeren flygtede samme morgen. Ansøgeren snakkede ikke med sin kone, som var på hospitalet, om hvad de skulle gøre. Ansøgerens kone og hans børn boede i en periode fortsat i den samme landsby, hos hans svigerfamilie, men de bor nu i Pakistan. Ansøgeren har fået kontakt til dem igennem din fætter. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen fremstår troværdig og konsistent. Flygtningenævnet bemærker herved også, at ansøgeren har understøttet sin forklaring om sin position i landsbyen som pigeskoleleder, landsbyleder og imam ved fremlæggelse af fotos og dokumenter, som alle er afleveret til Udlændingestyrelsen i forbindelse med den første samtale. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det fremgår af baggrundsmaterialet, at personer med ansøgerens profil er i særlig risiko for at blive efterstræbt af Taliban. Ansøgeren har derfor sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7 stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren – henset til konfliktens karakter og ansøgeren fremtrædende profil – kan henvises til at tage ophold andre steder i Afghanistan. Der findes ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7 stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 stk. 2.” afgh/2016/147/KAA
