Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgeren har fra 2002 til 2010 boet i Kabul. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, fordi hun er shia muslim og kvinde. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at hun frygter, at hun ikke kan skabe sig et levegrundlag, da hun ikke har nogen familie i hjemlandet til at hjælpe sig og frygter, at myndighederne ikke er i stand til at beskytte hende. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taleban vil hævne sig på hende, fordi hendes bror, [B1], var kommandant i Hezbe Vahdat, og hendes andre brødre har deltaget i organisationens aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ældste bror, [B1], var kommandant i Afghanistan i den lokale bevæbnede gruppe Hezbe Vahdat i […] regionen, hvor han havde kommando over 70 mand og forsvarede området mod Taleban. Ansøgerens to andre brødre, [B2] og [B3] deltog ligeledes i aktiviteter for Hezbe Vahdat. Da ansøgeren var omkring 18 år gammel, blev ansøgerens families bopæl opsøgt af Taleban, som søgte efter [B1]. Ansøgeren og hendes mor blev i den forbindelse slået. Ansøgeren flygtede umiddelbart herefter fra [sin region] til Kabul. Ansøgerens forældre kom først senere til Kabul, da de ventede på, at moren blev rask nok til flugten. Ansøgeren boede hos bekendte i tre-fire måneder, indtil hendes forældre kom til Kabul, hvorefter de på et ukendt tidspunkt, muligvis i 1998, flygtede videre til Iran. Omkring 2002 vendte familien tilbage til Kabul. Familien fandt her ud af, at nogle ukendte personer havde røbet broren, [B3], gemmested, og at Taleban på et ukendt tidspunkt slog ham ihjel, da han forsøgte at flygte til Kabul. I 2009 giftede ansøgeren sig i Kabul med en afghansk mand, der i 1997 havde opnået beskyttelsesstatus i Danmark. Ansøgeren opholdt sig i Kabul frem til 2010. Ansøgeren har siden 2010 opholdt sig i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren har videre oplyst, at under familiens ophold i Kabul, kom Taleban-sympatisører til forældres bopæl for at lede efter ansøgerens brødre. For halvandet år siden forsvandt ansøgerens svoger, som også har været aktiv i Hezbe Vahdat, og ansøgeren formoder, at Taleban har slået ham ihjel. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om, hvad der passerede for ansøgerens familie i [ansøgerens provins] i 1997-1999 til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens ældste bror [B1] var lokal kommandant i Hezbe Vahdat, og at ansøgerens brødre [B2] og [B3] også kæmpede mod Taliban, da Taliban erobrede området, hvor ansøgerens familie boede. Nævnet kan også lægge til grund, at ansøgeren flygtede op i bjergene, men at hun var til stede i hjemmet, da Taliban søgte efter broderen [B1]. Flygtningenævnet kan videre lægge til grund, at familien flygtede til Iran, hvor man opholdt sig frem til 2002. I 2002 vendte ansøgeren sammen med sine forældre tilbage til Kabul. Ansøgeren har forklaret, at hun, medens hun opholdt sig i Kabul har gennemført grundskolen og gået i gymnasiet. Ansøgeren blev i 2009 gift i Kabul, i hvilken forbindelse, der blev afholdt et større bryllup. I perioden fra 2002 til udrejsen i 2010 har ansøgeren således kunnet opholde sig i Kabul og her leve et almindeligt liv, uden at hun har påkaldt sig Talibans interesse. Ansøgeren har forklaret, at hendes svoger forsvandt for halvandet år siden. Nævnet finder, at det alene beror på ansøgerens formodning, at dette skyldes Taliban. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun på grund af de ting, der skete i [ansøgerens provins] i slutningen af 1990-erne ved en tilbagevenden til Kabul vil risikere at blive udsat for overgreb fra Talibans side. Ansøgeren har forklaret afglidende og ukonkret på spørgsmål om, hvorvidt hun stadig har familie i Kabul, og Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren, såfremt hun måtte vende tilbage til Kabul vil være uden familie og netværk. Under henvisning her til og da de generelle forhold for kvinder, shiamuslimer og hazarer i Kabul ikke kan begrunde at der meddeles asyl finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/144/lrn
