Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra [landsbyen K], Tura-Bora, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, da han ikke har udført jihad. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at en mand ved navn [B] en dag tog kantakt til hans far på familiens bopæl, da pågældende ville have ansøgeren med på koranskole. Den følgende dag blev ansøgeren sendt på koranskole i Pakistan, hvor han opholdt sig i seks måneder og modtog undervisning af Taliban blandt andet i jihad og håndtering af våben. En dag fik ansøgeren besked på, at det var hans tur til at udføre jihad, hvorefter han blev ført til Tura-Bora og videre til et forsamlingssted i [et andet distrikt], hvor han skulle udløse en selvmordsbombe. Da ansøgeren ankom til forsamlingsstedet […], så han mange kvinder og børn, hvorfor han ændrede mening og flygtede fra forsamlingsstedet. Ansøgeren tog hjem til sin morbror, hvor han opholdt sig i to dage. Morbror tog til ansøgerens landsby, for at undersøge situationen nærmere. Da morbroren kom tilbage fortalte han, at [B] og nogle andre personer ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under mødet har været i stand til at redegøre for sin sag og besvare spørgsmål på en sammenhængende og relevant måde, hvorfor nævnet vurderer, at ansøgeren har tilstrækkelig modenhed. Nævnet har tillige lagt til grund, at ansøgeren er analfabet og har ladet dette indgå i troværdighedsvurderingen. Nævnet finder, at ansøgeren på flere væsentlige og faktuelle spørgsmål har forklaret divergerende, herunder hvornår på dagen [B] kontaktede ansøgerens far og foreslog, at ansøgeren skulle på koranskole, om han mødte [F] i koranskolen, hvor mange ansøgeren udrejste fra Afghanistan med og om [F] var med. Flygtningenævnet finder ansøgeren forklaring om koranskolen utroværdig, herunder at han ikke har været udenfor hulen i seks måneder, og om våbentræningen i hulerne og om at han ikke har spurgt de elever der vendte tilbage om deres oplevelser. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han er i familie med [F], at han har forklaret at hans bekendtskab med [F] var ringe, selvom de var jævnaldrende fra samme lille landsby, og i modsætning til [F] har benægtet, at de under rejsen til og under opholdet i Danmark har fortalt hinanden om deres asylgrundlag. Af ovenstående grunde finder Flygtningenævnet, at ansøgeren forklaring skal tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller er i reel risiko for overgreb er betingelserne i Udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2 ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/140/mvln
