Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra landsbyen [navn på landsby], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin svoger, [T]s, søn, [N], der ville giftes med ansøgeren for derefter at slå hende ihjel for at arve hendes ejendom i Kabul. Ansøgeren flyttede for omkring syv år siden ind hos sin svoger, da hendes svigersøn og senere hendes datter udrejste til Pakistan og derefter til Danmark. Omkring 2012 sparkede svogerens ægtefælle ansøgeren i ryggen. Hun blev opereret i ryggen i Indien, hvor svogeren fortalte hende, at han var ved at dø af kræft, og at hun – der i forvejen fra sin ægtefælle havde arvet halvdelen af den ejendom, de boede i – skulle have svogerens halvdel af ejendommen. Efter svogerens død ønskede [N] at sælge ejendommen og planlagde at indgå ægteskab med ansøgeren og derefter dræbe hende for derved at arve ejendommen. Hun flygtede den dag, hvor vielsen skulle finde sted om aftenen, til sin ægtefælles ven, [Na], der modtog papir på ejendommen til gengæld for, at han skulle hjælpe hende ud at Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på en række centrale punkter fremstår divergerende, udbyggende og usandsynlig. Nævnet bemærker, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [fra foråret] 2015 intet har oplyst om svogerens ægtefælles overgreb mod hende, der medførte operation i Indien eller om, at svogeren var kræftramt men inden sin død overdrog sin halvdel af ejendommen til ansøgeren. Ansøgeren har under forklaringen i Flygtningenævnet oplyst, at ejendommen ikke var solgt, da hun udrejste af Afghanistan, hvorimod hun til samtalen med Udlændingestyrelsen [primo] 2016 har oplyst, at huset blev solgt for 37.000 dollars, og at ”de fik en del af salgsprovenuet”. Flygtningenævnet finder det endvidere helt usandsynligt, at ansøgerens svoger overdrog sin halvdel af ejendommen til ansøgeren og derved efterlod sin egen familie, herunder sin ægtefælle, der boede i ejendommen, uden en bolig/arv. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/139/MKT
