Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni- muslim fra Mazar-e Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotivet henvist til, at der er krig i Afghanistan og at dette blandt andet betyder, at ansøgeren ikke kan tage en uddannelse. Ansøgeren har nærmere forklaret, at Taliban ikke ønsker, at befolkningen uddanner sig, og at det derfor er farligt at gå i skole. Ansøgeren har videre henvist, at han har oplevet, at der blev udløst en selvmordsbombe i en folkemængde, og at folk bliver dræbt på grund af krigen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om denne del af asylmotivet til grund, men finder ikke, at dette kan begrunde, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, idet det ikke kan anses for sandsynliggjort, at ansøgeren af disse grund er i konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse. Ansøgeren har under nævnsmødet som et nyt asylmotiv henvist til, at en af ansøgerens ældre hjemmeboende brødre i det sidste år op til ansøgerens udrejse, dagligt udsatte ansøgeren for seksuelle overgreb. Ansøgeren har videre forklaret, at han ikke kunne fortælle sine forældre om dette, og at han ikke har turdet fortælle det til Udlændingestyrelsen og advokaten. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne del af ansøgerens asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret om dette over for Udlændingestyrelsen eller advokaten. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren på forespørgsel over for Udlændingestyrelsen har oplyst, at han havde et godt forhold til sine brødre og at forholdet til alle tre brødre var lige godt. Ansøgeren har endvidere over for Udlændingestyrelsen uopfordret forklaret, at han gerne vil besøge sine forældre i Afghanistan, når han har fået asyl. Ansøgeren har slutteligt oplyst, at den bror der hjalp ham med flugten nu har fået problemer med agenten på grund af uenighed om betalingen. Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan tillægges betydning. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/136/ kaa
