Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin farbror, som tilhører Taliban. Farbroren vil have, at ansøgeren tilslutter sig Taliban og deltager i krigen, idet farbrorens søn er blevet slået ihjel i kamp mellem Taliban og regeringen. Ansøgeren har endvidere mistet troen på islam. Han er således nu ateist. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konflikten med farbroren, idet ansøgeren først under asylsamtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han blev slået af farbroren, og at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for flugten i forhold til de sidste trusler fra farbroren. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om modsætningsforholdet til farbroren i det hele er præget af usikkerhed og uden særlig detaljeringsgrad. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om flugten heller ikke er konsistent. Flygtningenævnet kan under henvisning til ansøgerens manglende troværdighed heller ikke lægge til grund, at ansøgeren nu er ateist, således som han har forklaret om til sin beskikkede advokat og i nævnet. Det bemærkes herved, at ansøgeren tilsyneladende ikke har gjort sig nærmere overvejelser om, hvad dette skulle indebære, ud over at man ifølge koranen skal dræbes. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/133/SHH
