Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Ghezel Bash og shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han udrejste af hjemlandet, fordi hans far havde problemer med farens stedbror, [A], på grund af en arv, som ansøgerens far havde fået efter sin far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at [A] på et tidspunkt i 2013 trængte ind i familiens hjem, hvor ansøgerens forældre blev udsat for fysiske overgreb. Samme år blev ansøgerens to brødre, [C] og [B], bortført af nogle ukendte personer. [C] var bortført i otte dage og blev befriet af politiet under en aktion, som var rettet mod Taliban. Under aktionen blev en af [A]’s brødre dræbt. [A] dræbte herefter ansøgerens bror, [B], som hævn, fordi han mente, at ansøgerens far havde sendt politiet efter dem. Efter nogle dage udrejste ansøgeren med sine forældre og sin bror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv forekommer konstrueret, og at der på en række punkter er væsentlige divergenser i forhold til de forklaringer, der er afgivet af ansøgerens forældre, herunder senest af ansøgerens mor i forbindelse med nævnsmødet. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren både til sin asylsamtale [i slutningen af] 2015 og [i starten af] 2016 har forklaret, at indbruddet skete i 2013. Ansøgerens far har derimod til Flygtningenævnet [i foråret] 2014 forklaret, at indbruddet skete i januar/februar 2008. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til begge sine asylsamtaler har forklaret, at hans bror [C] var bortført i otte dage, hvorimod ansøgerens far til Flygtningenævnet har forklaret, at [B] var bortført i to dage. Hertil kommer, at ansøgeren til asylsamtalen [i slutningen af] 2015 har forklaret, at [A] ville ombytte [B]’s lig med hans brors lig, mens ansøgerens mor under nævnsmødet har tilkendegivet, at hun i modsætning til, hvad der fremgår af referatet af hendes samtale [i foråret] 2015 ikke har forklaret herom. Flygtningenævnet skal endvidere henvise til begrundelsen i nævnets samtidige afgørelse vedrørende ansøgerens mor. Oplysningerne om farens angivelige hukommelsessvækkelse kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. På den ovenfor anførte baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at lade indhente oplysninger hos politimyndighederne i Afghanistan i overensstemmelse med den begæring, som advokaten har fremsat herom [i foråret] 2016. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/123/SLH
