Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara, statsborger i Afghanistan og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive taget eller dræbt af kuchierne. Ansøgeren har videre henvist til, at han ikke har nogen familiemedlemmer eller andre personer at vende tilbage til. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans landsby to gange er blevet opsøgt af kuchierne, som har skabt ballade. Den første gang, de opsøgte landsbyen, truede de med, at alle i landsbyen skulle forlade området. De tvang en mand med sig, da de forlod landsbyen, for at skræmme de andre beboere i landsbyen. Den anden gang tog kuchierne ansøgerens far med fra familiens bopæl. Ansøgeren så ikke, at de tog hans far, men han ved det fra sin mor. Efter episoden udrejste ansøgeren af Afghanistan af frygt for, at han ville blive udsat for det samme som sin far. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under nævnsmødet har udvist tilstrækkelig modenhed til at kunne gennemføre en asylsagsbehandling, selvom han kun er 15 år. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har besvaret spørgsmål på en relevant og sammenhængende måde. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af […] ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i en konkret og individuel risiko for at blive forfulgt eller efterstræbt af kuchierne ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Afghanistan. Flertallet lægger vægt på, at kuchierne ikke har fremsat trusler direkte over for ansøgeren, og at det ikke er sandsynligt, at ansøgeren vil være i kuchiernes søgelys blot fordi, at de taget hans far med sig, da de anden gang kom til landsbyen. Flertallet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under dagens nævnsmøde har forklaret, at det var tilfældigt, at kuchierne tog netop hans far. Flertallet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2016/120/ibl
